Aarhus laver ny avis for kreative iværksættere

Politikere og ildsjæle vil have iværksætterbyen Aarhus frem i lyset ved at nedbryde barrierer mellem universitets-, kultur- og erhvervsliv.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De kommende måneder sætter en lille gruppe aarhusianske ildsjæle fokus på iværksætteri og kreativitet med en række workshops som skal finde ind til og eksponere iværksætter-økosystemerne og mulighederne for kreativ foretagsomhed i Danmarks næststørste by.

For at sikre mulighed for at alle kan lade sig inspirere kanaliseres ambitionerne i første omgang ud i en spritny avis i 35.000 laksefarvede eksemplarer, som sendes på gaden fredag. "Aarhus Affairs" skal kun udkomme 4-5 gange årligt - til gengæld ligger der en ambitiøs vision bag.

- Avisen skal fremme dialog, inspiration og handling i feltet mellem uddannelses-, erhvervs- og kulturliv for at skabe fremtidens løsninger og nye iværksættere, skriver redaktørerne om projektet, der skal fremme foretagsomhed i hele Østjylland.

På tværs af sektorer

Den nye avis følges af en række workshops, hvor erhvervsliv, institutioner og politikere vil arbejde med en række scenarier for aarhusiansk iværksætteri. Hovedformålet er at nedbryde barrierer mellem de forskellige sektorer, fortæller bygherrerådgiver og projektkonsulent Jonatan Marcussen, der ansvarshavende redaktør på den nye avis.

- Det er supervigtigt, at vi alle bliver bedre til at samarbejde på tværs af fagligheder og institutioner. Vi vil skabe handling hos folk, der savner nye vinkler på iværksætteri eller mangler inspiration til at springe ud i det, siger han.Kommunen betaler 

Projektet er kommet til verden i et samarbejde mellem borgmesterkontor, byråd, universitet samt en række virksomheder. Det er planen, at avisen skal udkomme i forbindelse med større iværksætterarrangementer, mens der løbende vil blive holdt workshops, der skal gøre uddannelsesbyen Aarhus til en iværksætterby.Om "Aarhus Affairs" siger formand for de Radikale i Aarhus, selvstændig kommunikationsrådgiver og redaktør på den nye avis, Sander Jensen:

- Aarhus Affairs er skabt af iværksættere til iværksættere og har en lidt anden tilgang til iværksætterstof, end man er vant til. Vi vil blandt andet gerne hylde hverdagens helte, der gør en lille, men vigtig forskel til daglig, og vi vil inspirere mennesker til at finde på nye vinkler og ideer på tværs af fagligheder og sektorer.  Læs mere på Aarhusaffairs.dk