Året der gik: De kastede håndklædet i ringen

Fire danske banker gik ned med flaget i 2011. De blev afviklet efter tre forskellige modeller.

Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der gik et chok gennem finanssektoren, da Amagerbanken gik ned i begyndelsen af februar.

Hurtigt stod det klart, at bankens afvikling efter reglerne i Bankpakke 3, og at det ville betyde tab for almindelige indskydere i banken.

Læs hvad vi skrev:Det satte de danske banker i en refinansieringsklemme i forhold til de internationale kapitalmarkeder, og medførte en strøm af historier om helte og skurke i det langstrakte drama, der  mundede ud i en meddelelse fra statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet søndag den sjette februar om aftenen.

De skrappere lånevilkår medførte en nedgradering af en håndfuld danske banker fra kreditvurderingsinstituttet Moody's. Det gjorde det igen sværere for bankerne at finansiere sig i udlandet, og det blev anledning til endnu en runde nedgraderinger.

Læs hvad vi skrev: 

I begyndelsen af sommeren var det blevet en livsvilkår for bankerne, at kun de allerstørste kunne låne i udlandet - og det til en væsentligt dyrere pris.

De hårde livsvilkår for de danske banker skabte grobund for snak om endnu en bankpakke og sektoren fik faktisk en halv - muligheden for en medgift, der skulle gøre nødlidende banker mere attraktive at opsluge, inden det gik helt galt.Bankpakke 3+ eller 3,2, som den hurtigt blev kaldt gjorde dog ingen forskel, da Fjordbank Mors gik ned i juni.

Læs hvad vi skrev:Afviklingsmodellen blev igen en Bankpakke 3-model, hvor banken blev overført til Finansiel Stabilitet, splittet i atomer og solgt i småbidder.

Ualmindeligt fredeligt - sådan fremstod det i hvert fald for offentligheden - var Ryslinge Andelskasses endeligt.

Den 11. juli meddeltes det, at banken lod sig opsluge af Sparekassen Faaborg, idet den ikke længere kunne overholde solvenskravet under det vedblivende, høje nedskrivningsniveau.

Læs hvad vi skrev:Men den fynske solstråle-afvikling ændrede ikke på, at de danske banker tumlede med store problemer - store udlånsoverskud og store statslån, der skal tilbagebetales i 2012 og 2013.

Politikerne enedes om en ny bankpakke og vurderede behovet for den så stort, at den blev hastet igennem som et aktstykke, mens valgkampen rasede i begyndelsen af september.

Pakken gjorde det muligt at splitte en nødlidende bank op i en sund og en usund del, inden den blev forsøgt solgt. Det skulle skabe mulighed for en hurtigere proces og forhindre den tunge vej omkring Finansiel Stabilitet for den sunde del af banken. Der knyttedes desuden en udvidet medgift til den røde og usunde del af banken.

Læs hvad vi skrev:Sent om aftenen den 8. oktober stod det så klart, at der var mulighed for at prøve det nye aktstykke af i praksis.

Et forøget solvenskrav tvang Næstved-baserede Max Bank til at slippe tøjlerne, og der blev rent faktisk tale om en Bankpakke 4-model. Efter en hektisk weekend købte Sparekassen Sjælland den grønne del af Næstved-banken. Finansiel Stabilitet hang på den røde, men fik en medgift at skylle det ned med.

Læs hvad vi skrev: Om Max Bank blev 2011's sidste bankkrak, har vi stadig 28 dage til at finde ud af. Faktum er, at Amagerbanken, Fjordbank mors, Ryslinge Andelskasse og Max Bank ikke var de eneste danske banker, der havde det skidt.

En hel stribe danske banker kæmper med massive udlånsoverskud, store nedskrivninger på dårlige lån og tilbagebetaling af statsgarantier, der spøger de kommende år.

Sidste nyt er en spirende snak om en Bankpakke 5..

Læs også: