Aamund dødsdømmer sin egen børs-baby

Danske Neurosearch er klar til at blive lagt i graven, siger erhvervsmand og Neurosearch-grundlægger Asger Aamund.

Asger Aamund er stifter af og tidligere bestyrelsesformand for Neurosearch, som han nu ikke levner mange chancer for succes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han har selv siddet som bestyrelsesformand i selskabet i 19 år frem til 2008, og nu mener han, at løbet er ved at være kørt, skriver borsen.dk.

Neurosearch kom torsdag morgen med et regnskab, der viste et underskud på næsten en halv milliard kroner, hårdt ramt af en nedskrivning på Huntingtons-medicinen Huntexil til et rundt nul.

- Der er ingen tvivl om, at Neurosearch er gået ind i den terminale fase. Når man som bestyrelse nedskriver værdierne på denne måde, så tror man ikke på, at selskabet har en fremtid. Man er havnet i en blindgyde, og så må man jo nærmest afvikle selskabet, siger Asger Aamund til Børsen online.