AaB arbejder på kapitalgrundlaget

AaB fik i tredje kvartal et overskud på 0,3 mio. kr.

Siden kvartalet sluttede har selskabet dog måttet foretage en voldsom nedskrivning og arbejder på at styrke kapitalgrundlaget.

Egenkapitalen, inklusive nedskrivningen på 12,2 mio. kr. på Sport on Top, der blev offentliggjort den 15. oktober, er på 0,3 mio. kr. Der er samtidig ansvarlige lån i selskabet for 11,4 mio. kr.

- AaB arbejder fortsat på en styrkelse af kapitalgrundlaget, skriver AaB i sin periodemeddelelse.

AaB præciserer i meddelelsen sine forventninger til hele årets underskud til "den bedre del af intervallet på 5-10 mio. kr."

/ritzau/FINANS