82 skal fyres på TV 2

Stor fyringsrunde på TV 2. 82 medarbejdere skal fyres, de 33 i nyhedsafdelingen.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stemningen var trykket, da TV 2s tillidsmænd i Odense og København torsdag orienterede deres kolleger om den forestående fyringsrunde. 82 stillinger skal nedlægges.

»Der var larmende tavshed, men det er jo også en reaktion,« fortæller tillidsmand på TV2 Odense Claus Birch.

I det oprindelige udspil var 135 stillinger i spil.

»Tillidsfolk, medarbejdere og ledelsen har sammen fundet besparelser og andet, så tallet er endt på 82. Men nu har vi vished,« siger tillidsmand på TV2 Nyhederne Lennart Sten.

Der skal lånes penge til fratrædelser

Ifølge Claus Birch er der en forundring over, at det, der er sket, sker.

»Vi er i en fuldstændigt vanvittig situation, hvor bankerne står på nakken af os. Bare for at betale fratrædelserne skal man ud at låne penge,« siger han.

TV 2s skrantende økonomi skyldes blandt faldende reklameindtægter, underskud på TV 2 Radio og mangel på likvide midler.

TV 2s ledelse melder ikke noget officielt ud, før i slutningen af måneden. Den 28. april er der bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen skal godkende spareplanen. Dagen efter bliver der sat navne på de fyrede.

Stort set hele virksomheden bliver berørt af besparelserne. 33 stillinger nedlægges i nyhedsafdelingen, syv i sporten, ni i teknisk afdeling, otte i salgsafdelingen, fire i netafdelingen. Hertil kommer en række freelancestillinger.

Frivillige fratrædelser imødekommes

Ifølge Lennart Sten er der forhandlet gode fratrædelsesaftaler for de medarbejdere, der bliver fyret. Medarbejderne har nu weekenden over til at overveje en frivillig fratrædelsesaftale.

»TV 2 kører også efter 1. maj, og TV 2 Nyhederne vil fortsat være en stor spiller,« siger Lennart Sten.

Ritzau