60 år med transistoren

En af det 20. århundredes vigtigste opfindelser fylder rundt lillejuleaftensdag.

Sådan ser verdens første transistor ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wikipedia
En næsten altafgørende forudsætning for al den elektronik, vi bruger og omgiver os med i dag, runder et skarpt hjørne. Lillejuleaftensdag fylder den lille transistor nemlig 60 år, og den betragtes som en af det 20. århundredes vigtigste opfindelser.

23. december 1947 kunne de berømte Bell-laboratorier i USA sætte som fødselsdato for transistoren - den elektroniske dims, som formår at forstærke elektriske signaler eller fungere som en elektronisk kontakt, som kan slå kommunikationen til eller fra. Men først et halvt år senere, i juni 1948, blev den offentliggjort.

Opfinderne er John Bardeen, Walter Houser Brattain og William Bradford Shockley, som dagen før juleaften (her i landet) foretog de afgørende eksperimenter.

Transistoren blev udtænkt for at udvide telefonbranchen, og den indbragte d'herrer Nobel-prisen i fysik i 1956. I dag indgår den i massevis af elektroniske apparater, herunder computere, hvor flere transistorer til sammen udgør en chip.

Verdens største producent af computerchips, Intels grundlægger, Gordon Moore, udgav 19. april 1965 et blad, Electronics Magazine, hvor han fremlagde den forudsigelse, som lige siden er blevet kendt som »Moores Lov«.

Gordon Moore forudså, at det antal transistorer, som en chip rummer, fordobles hvert andet år, og at priserne på al elektronikken vil falde. Intels nyeste transistor - som tænder og slukker mere end en billion gange i sekundet og kan udføre en milliard beregninger, mens man blinker med øjnene - koster også kun en milliontedel af, hvad gennemsnitsprisen på en transistor var i 1968.

Var prisen på biler faldet tilsvarende, ville en ny bil i dag koste cirka fem øre.