48 børsnoterede virksomheder har ikke en eneste kvinde i ledelsen

Ifølge en ny undersøgelse halter mindre virksomheder efter, når det gælder en ligelig fordeling af mænd og kvinder i direktioner og bestyrelser. Posterne bestrides kun af mænd i mere end hver tredje mindre virksomhed.

Moneypenny og GoGetty har foretaget en undersøgelse, der viser, at 48 børsnoterede danske virksomheder ikke har en eneste kvinde i hverken bestyrelsen eller på direktionsgangen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Små virksomheder halter gevaldigt efter, når man ser på fordelingen af mænd og kvinder i virksomhedernes bestyrelser og direktioner. Det viser en ny undersøgelse, som omhandler 134 danske børsnoterede selskaber.

Mens de små virksomheder har problemer med ligestillingen i ledelsen, viser undersøgelsen, der er foretaget af interesseorganisationerne Moneypenny og GoGetty, at store virksomheder er nået længere, når det gælder en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder.

I forbindelse med undersøgelsen er de deltagende virksomheder inddelt i tre kategorier: »Large Cap«, »Mid Cap« og »Small Cap«, som dækker over børsnoterede virksomheder med en samlet markedsværdi på henholdsvis over én milliard euro, mellem 150 millioner og 1 milliard euro og under 150 millioner euro.

Ud af de 134 virksomheder befinder 48 sig på den såkaldt »røde liste«. Den betegner de virksomheder, som ikke har kvinder i hverken bestyrelse eller direktion, og som derfor har scoret nul pct. i »GoGetty-score«.

De 48 virksomheder svarer til, at 35,8 pct. af alle virksomheder i undersøgelsen har en bestyrelse og en direktion udelukkende bestående af mænd. Ud af den gruppe er der en markant overvægt af små virksomheder, hvilket vil sige virksomheder med en markedsværdi på under 150 millioner euro. Helt konkret optager disse små virksomheder over 90 pct. af pladserne på den røde liste.



Mangfoldighed forbedrer konkurrenceevnen

Ifølge Lynn Roseberry, ph.d. og selvstændig konsulent, skyldes forskellen på store og små virksomheder ganske enkelt »prioritering«.

»Store virksomheder har i større omfang kontakt med udenlandske samarbejdspartnere, så de er naturligt mere internationalt orienterede og bevidste om strømningerne fra udlandet. Det gælder blandt andet fokus på inklusion og diversitet. Mindre virksomheder har ikke det samme fokus på- eller ønske om at følge med tendensen,« siger Lynn Roseberry.

Nina Groes, direktør i non-profit organisationen Divérs, vurderer også, at de store virksomheder er ramt af en anden nødvendighed.

»Det er i stigende grad vigtigt for både kunder og investorer, at der er en diversitet i bestyrelsen og på direktionsgangen. Det er store virksomheder nødt til at forholde sig til. Diversitet er af afgørende betydning for konkurrenceevnen,« siger Nina Groes.

Lynn Roseberry forklarer, at der er en række undersøgelser, som henviser til, at kønsfordeling har en betydning for virksomheders resultater. Hun henviser til McKinsey, der i en rapport fra 2015 har beskrevet, at bedre kønsfordeling giver større sandsynlighed for bedre økonomi. Hun understreger dog, at der også er undersøgelser, som anfægter, at dette skulle have en betydning.

Lynn Roseberry ph.d., direktør i On the Agenda, tror, at det vil kræve en klar prioriteringsændring, hvis små virksomheder skal få en bedre fordeling mellem mænd og kvinder i bestyrelser og på direktionsgangene. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Virksomheder er nødt til at prioritere kønsfordeling

Spørger man Nina Groes, er der forskellige veje til at komme forskellen mellem store og små virksomheder til livs. Grundlæggende er det dog, at man har fokus på at drive forandringen fremad, da intet ellers vil ændre sig.

»Vi har grundlæggende en tendens til at vælge dem, som ligner os selv. Derfor spiller parametre som etnicitet, religion, bopæl og køn ind, fordi der er en tryghed i det, som er velkendt. Det gælder altså om at være opmærksom i rekrutteringsprocessen og samtidig være bevidst om, hvordan og hvorfor man udvælger, som man gør,« siger Nina Groes.

Hun påpeger, at det første skridt altid er det sværeste, fordi der skal nedbrydes en barriere, som man ikke har berørt før. Derudover gælder det også om at være sig herskende fordomme bevidst.

»Vi ved fra studier, at der er en tendens til at vurdere kandidater med samme kvalifikationer forskelligt efter køn,« siger Nina Groes.

Nina Groes, direktør i Divérs og tidligere direktør i KVINFO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson.

Lynn Roseberry understreger også, at de små virksomheder kun kommer nærmere en mere ligelig fordeling, hvis man tager tyren ved hornene.

»De er nødt til at prioritere det. Det kræver, at der er en bestyrelsesformand, der holder fast i, at det er den vej, man ønsker at gå. Man skal informere sine rekrutteringspartnere om at sikre en kønsdifferentieret pulje,« siger Lynn Roseberry.

Hun påpeger, at det måske også kan være givende for de mindre virksomheder at lære fra andre, som er lykkedes med en mere ligelig fordeling. Dog er det vigtigste her, at man kun foretager forandringer, som giver mening.