4.000 superinvestorer bag 100.000 job i danske vækstvirksomheder

I Danmark findes der flere end 4.000 såkaldte business angels, viser den hidtil største kortlægning af dette investormiljø. Pengemændene investerer både kapital og ikke mindst kompetencer i langt flere selskaber end antaget. Det handler om sparring og ikke bare om penge, lyder det fra branchedirektør og ekspert.

For en måned siden fik virksomheden ComplyTo en millioninvestering til sit forretningskoncept, hvor mindre virksomheder betaler for hjælp til at overholde ny, kompleks lovgivning.

Blandt investorerne var erhvervsmanden Peter Sandberg, der med kapitalindsprøjtningen rundede sin investering nummer 21 på blot to år.

Sandberg er bedst kendt i erhvervskredse som en garvet finanshaj qua sit tidligere virke som obligationshandler i bl.a. Saxo Bank.

Den tilværelse er i dag blevet erstattet med titlen business angel, og i den egenskab modtager han talrige henvendelser fra små virksomheder, der gerne vil have ham til at investere.

Ved første øjekast kan det virke som småtterier, når man kigger på en portefølje som Peter Sandbergs. Den gennemsnitlige investering er på en halv million kroner, og virksomhederne har ofte få ansatte.

Men en ny kortlægning viser, at der findes langt flere business angels som Peter Sandberg end hidtil antaget, og de fylder en anselig del af underskoven i dansk erhvervsliv.

Bag deres investeringer gemmer sig flere end 100.000 job fordelt på 10.000 danske virksomheder. I alt er der 4.169 business angels, fremgår det af kortlægningen, der er gennemført af Vækstfonden, DanBAN, Keystones og kapitalfondenes brancheforening DVCA.

Opgørelse, der har manglet

For tiden får små selskaber og deres investorer særdeles stor opmærksomhed i f.eks. DR-programmet Løvens Hule og Berlingskes egen iværksætterkonkurrence Business Boost, men ingen kender omfanget af den økonomi, der ligger bagved.

Kortlægningen giver et unikt indblik i netop den del af dansk erhvervsliv.

Modsat kapitalfonde og børsselskaber, der er forpligtet til at fortælle om deres investeringer gennem meddelelser eller i regnskaber, har der indtil nu ikke været samlede opgørelser over investeringer foretaget af den type private investorer.

Den tidligere Erhvervs- og Byggestyrelse skønnede tilbage i 2009, at der fandtes et sted mellem 1.000 og 3.350 business angels i Danmark.

DVCA, der er brancheforening for venturebranchen, kapitalfonde og business angels, har forsøgt sig med et forsigtigt estimat på 1.000 business angels på landsplan.

Ifølge Henriette Kinnunen, adm. direktør i DVCA, viser opgørelsen, at investorerne er en vigtig del af jobskabelsen i Danmark. Hun mener imidlertid ikke, at kapitalen er det vigtigste bidrag, investorerne kommer med.

»Det er vigtigt med den kapital, som en business angel lægger, men mindst lige så vigtigt er kompetencer, viden og det netværk, der følger med. Ofte har de været gennem møllen før, og derfor er det en unik viden at få ind i en virksomhed. Man undgår kort sagt, at hver ny vækstvirksomhed skal opfinde den dybe tallerken nok engang,« siger hun.

Direktøren afviser, at antallet af business angels er et udtryk for, at der lige nu er særdeles lave renter, hvilket gør, at prisen på penge og søgen efter afkast sætter rekord.

»Investorerne ved jo ikke på forhånd, om de ender ud med en nitte eller en gevinst. Det er langt sikrere at sætte pengene i mursten, mens det skattemæssigt er mere fordelagtigt at placere dem på en pensionsopsparing. Så mange af dem gør det her, fordi de gerne vil bidrage til samfundet,« siger Henriette Kinnunen.

DVCAs estimat er, at danske business angels investerer op imod otte mia. kr. årligt i start­ups og små og mellemstore virksomheder, kaldet SMVer. Det er dog behæftet med betydelig usikkerhed, men giver et fingerpeg om størrelsesordenen på de mange investeringer.

Der investeres primært i IT-virksomheder, men tøjforretninger og restauranter ligger også godt til ifølge kortlægningen af business angels.

Business angel Peter Sandberg investerer i alt fra klassiske IT-virksomheder og ny teknologi til vognmænd og hjælp til flypassagerer samt i et nyt undertøjsmærke til kvinder. Så længe det er en god forretningsmulighed.

»Min tilgang til startups er ikke så meget anderledes, end da jeg investerede i obligationer. Det skal selvfølgelig være noget, jeg tror på, kan give et godt afkast, og lige nu er det virkelig attraktivt,« siger Peter Sandberg.

Han peger på, at selv mindre afkast bliver attraktive med den aktuelt lave rente.

Torben Bager har i en lang årrække fulgt iværksætteri som professor på Syddansk Universitet. Ifølge ham er de nye tal værdifulde, fordi de får nye oplysninger frem om en væsentlig del af økosystemet omkring nye virksomheder.

»Traditionelt har mange business angel opereret under overfladen. De giver sig ikke til kende, og det er svært at se i statistikkerne. Man har hele tiden vidst, at de har en fuldstændigt fundamental rolle, fordi de fylder hullet ud, når hverken bank eller familie vil være med til at investere,« siger han.

Med den nye kortlægning mener forskeren, at business angels’ betydning for dansk økonomi bliver underbygget.

»Hvis englene forsvandt, vil det betyde, at en del af underskoven af virksomheder vil forsvinde, og det er fremtidens store spillere, der så vil blive fjernet. Det vil tage kraften væk fra vækst og iværksætterprocessen,« siger professoren.

Mangeårigt ønske

I årevis har formanden for Danish Business Angels (DanBAN), Jesper Jarlbæk, ønsket en kortlægning, der kunne kaste lys over antallet af investorer. Selv har foreningen omkring 140 medlemmer, men med kortlægningen viser det sig, at der er langt flere, end man hidtil har gættet på.

»Tallet ligger nok højere, end mange ville have antaget. Det favner også bredt fra investorerne i garageforetagendet og op til Site­core (succesfuld virksomhed stiftet i Danmark, red.). Det vigtige er at få flere virksomheder til at vokse sig store,« siger han og peger på, at kortlægningen også der kan spille en rolle.

For ud over at sætte tal på antallet af business angels giver kortlægningen mulighed for at følge med i, om politikernes lovinitiativer har den ønskede effekt på lysten til at drive egen virksomhed.

»Det er virkelig et stykke kvalitetsarbejde, som også kan bruges til at følge med i, om politikernes tiltag overhovedet virker. Vi kan få svar på, om det hjælper at ændre investor­fradrag, iværksætterbeskatning eller andet,« siger Jesper Jarlbæk, der ud over sin rolle i den danske forening også sidder i bestyrelsen for brancheorganisationen på europæisk niveau EBAN.