3F klar til byge af sager mod LM

Fagforbund beklager manglende hjælp til medlemmer, der blev syge af at arbejde for LM Wind Power. Nu bebuder formanden sagsanlæg.

»Jeg blev stjernetosset«. Da Per Helsinghoff kontaktede sin fagforening gennem 24 år, SiD, var der ingen hjælp at hente for den styrenforgiftede LM Wind Power-medarbejder. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere 3F-medlemmer i Syd- og Sønderjylland retter hårde angreb mod fagforbundet for at være blevet ladt i stikken med symptomer på styrenforgiftninger. Det får nu forbundsformand Poul Erik Skov Christensen til at udtrykke forundring over, at de ikke har fået hjælp.

»Det skal de have, og det får de også generelt i vores afdelinger. Sidste år hentede vi 1,8 mia. kr. hjem til vores medlemmer. Jeg forstår ikke, at det pågældende medlem, Berlingske har talt med, ikke har fået hjælp hos vores lokalafdeling,« siger forbundsformand Poul Erik Skov Christensen.

Derfor vil han nu undersøge sagen nærmere i samarbejde med den lokale afdeling. Og så gælder den lange række af medlemmer, der nu står frem med sygdomme efter forgiftningerne på fabrikkerne.

»En særdeles kynisk ejerkreds«

»Alle skal have hjælp af deres fagforening fremover. Når den officielle helbredsundersøgelse er klar, vil vi sende en lang række kraftige sagsanlæg ned over LM Wind Power. LM har selv bedt om, at vi fører de her sager mod dem. Når de opfører sig på den måde over for vores medlemmer og kun tænker på profit før mennesker, så må vi tage erstatningssagerne ved domstolen. I 2011 kan vi ikke have, at en stor virksomhed udsætter deres ansatte for den slags. Grådighed er ikke nogen undskyldning,« mener Poul Erik Skov Christensen. LM Wind Power har en årsomsætning på over fem mia. kr. og ejes af kapitalfonden Doughty Hanson.

»De her afsløringer giver et billede af en særdeles kynisk ejerkreds, der kun tænker i profit.«

Poul Erik Skov Christensen roser efter eget udsagn beskæftigelsesminister Inger Støjberg »meget sjældent«.

»Men i denne sag har hun reageret hurtigt og kontant, og jeg er tilfreds med, at hun vil kigge Arbejdstilsynet efter, for det er da utroligt, at de kan sende så mange påbud, uden der sker yderligere,« siger 3F-formanden.

3F overvejer desuden at afholde et stormøde for alle LM-ansatte og sendebreve ud til alle medlemmer i de konkrete afdelinger.