3.900 ledige IT-job mangler hjerner

Danske virksomheder har store problemer med at finde IT- og elektronikeksperter til de mange ledige stillinger, og der er ingen udsigt til bedring. De mere hardcore IT-discipliner skal ind i skolerne langt tidligere for at vække de unges nysgerrighed efter at vælge IT som levevej, siger eksperter.

Dansk Industri forudser, at der i 2020 kommer til at mangle 4.000-5.000 højtuddannede IT-folk som dataloger med forståelse for algoritmer samt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Her er et kig ind i IT-universitetet på Amager. ?Foto: Jeppe Bøje Nlelsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om det er lykkedes at få flere unge til at vælge en IT-uddannelse, står 3.900 job stadig ledige i Danmark, fordi det ikke er muligt at finde kvalificeret arbejdskraft.

»Der bliver stadig større mangel på kvalificerede folk. Det er en begyndende flaskehals, og vi vil mangle op mod 4.000-5.000 i 2020, hvis der ikke gøres noget. Der er størst efterspørgsel på de allerdygtigste, for eksempel dataloger med dyb forståelse for algoritmer, men også på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Det gør det svært at udvikle nye produkter eller lave fabrikker, hvis man ikke kan få folk, der kan designe tingene fra grunden. Og det er helt klart sværere at skaffe folk i Jylland og allersværest længst væk fra de store universitetsbyer, men selv i Esbjerg mangler der alene 300 ingeniører,« siger Adam Lebech, direktør for Dansk Industris brancheforening for IT- og televirksomheder, ITEK.

Han tror ikke, det er lønniveauet, men det at man skal flytte, der er den største barriere.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af ledige stillinger inden for informations- og kommunikationsteknologi steget med 56 procent på et år frem til udgangen af juni 2014.

De fleste ledige stillinger brænder virksomheder med under 50 ansatte inde med. Fra 2010 til 2012 var der næsten konstant omkring 1.600-1.800 ledige stillinger, men i begyndelsen af 2013 nåede tallet 2.000 og er siden blot steget, så de nu udgør 3,7 procent af alle ledige stillinger i Danmark mod 2,6 procent sidste år.

»Fødelinjen er simpelthen for tynd. Man begynder ikke tidligt nok at introducere de unge for de kompetencer, som den digitale teknologi og det digitale samfund efterspørger. Da fysik, matematik og kemi kom ind i folkeskolen og gymnasiet, var det, fordi de unge skulle snuse til det. Man har ikke tænkt tilsvarende tanker om IT. Man lukker øjnene for, at det skal ske i folkeskolen. Godt nok drysses iPads med videre ud over folkeskolen, men det er for at bruge IT, ikke for at lære IT. Synet er for snævert, fordi man ikke får grundlagt interessen for IT, og derfor er det ikke naturligt at overveje at gøre karriere inden for IT, når man står og skal vælge en videregående uddannelse,« siger Klaus Kvorning Hansen, vicedirektør på Københavns Universitet og formand for interesseorganisationen Dansk ITs udvalg for digitale kompetencer.

Han er glad for den øgede interesse, der er for IT.

»Der er opstået rigtig mange blandings- eller hybriduddannelser, men der bliver ikke uddannet nok inden for hardcore, målrettede IT-discipliner,« siger han.

Samme holdning har Adam Lebech fra ITEK.

»Vi skal gerne have flere studiepladser, og så skal frafaldet på studierne bringes ned. Desuden skal kompetencerne inden for humaniora styrkes, for eksempel med grundkompetencer i matematik. Man er nødt til at skærpe studierne lidt i forhold til virksomhedernes behov. I dag sker specialiseringen på studierne for tidligt. Der bør være mere tid til at få de matematiske grundkompetencer på plads, og så er det vigtigt, at uddannelsen også omfatter forretningsforståelse,« mener Adam Lebech.

Han mener, at den enkelte uddannelsesinstitution selv kan arbejde med at begrænse mængden af uddannelser og tilpasse indholdet.

»Men politikerne kan også gennem bevillinger, taxameterordninger med videre hjælpe. I år har vi heldigvis fået flere studerende på datalogi, og samlet set har flere studerende valgt en IT-uddannelse, men der er færre studerende, der vælger en akademisk IT-uddannelse. Der er en tendens til at vælge noget, der lyder smart. »Datalogi« er faktisk en sikker fremtid jobmæssigt, men nogen skræmmes af ordet – det lyder kedeligt,« siger Adam Lebech.

Også Ejvind Jørgensen, direktør i Rambøll Management Consulting og formand for tænkeprojektet Danmark 3.0, efterlyser større nysgerrighed, hvis man vil sikre sig et job fremover.

»Den udvikling, der sker nu med cloud-teknologi (nettjenester, red.), ændrer pludselig på de job, der er. Job i driftsområderne bliver færre, og da virksomheder og kommuner samtidig konsoliderer og udliciterer, skærpes kompetenceproblemet. Forventningen og kravene til tunge og videregående uddannelser stiger. Jeg glæder mig over, at flere og flere tager en naturvidenskabelig uddannelse, og at IT kommer ind i alle fag, men vi skal gøre flere interesseret i at arbejde med datalogiske discipliner – altså animere de unge til at arbejde med matematik og den skabertrang, som IT giver mulighed for,« siger han.

For at løse problemet noget igangsætter Dansk Industri over efteråret en kampagne for at skaffe folk fra udlandet.

»Her skal rammerne på plads, og de skal modtages med åbenhed. Diskuteres der for mange stramninger på udlændingeområdet, skal man passe på, at folk ikke føler, at de ikke er velkomne. Vi vil gerne byde dygtige udlændinge velkommen, for der er brug for dem i virksomhederne. Her mangler der højtuddannet arbejdskraft, samtidig med at vi skal tiltrække – og fastholde – flere studerende i Danmark. Kommer for eksempel en rumænsk datalog hertil, er det vigtigt at fastholde ham. Det er kortsigtet at sende ham hurtigt ud igen, når man lige har investeret rigtigt meget i en uddannelse af ham,« siger Adam Lebech, der – inden han i foråret tiltrådte som ITEK-direktør – var daværende indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestagers (R) digitaliseringschef.