Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danskerne skal ikke forvente at kunne købe Apples armholdte iPad-computer til en billig pris hos teleselskabet »3«.
»Nej, jeg tror ikke, at teleselskaberne vil være distributører af iPad - men vi elsker iPad og vil meget gerne levere SIM-kort til den, så den kan komme på nettet,« siger administrerende direktør i »3«, Morten Christiansen, til Business.dk.
Ikke til salg i Danmark endnu
iPad, der er en krydsning mellem en computer og en iPhone-telefon uden telefon, sælges i udlandet i to udgaver: en, der kan koble sig på Internet via trådløse net som computere, og en, der kan koble sig på via mobilnettet og dermed bruges stort set hvor som helst, hvor mobildækningen er i orden.
Ingen af dem forhandles endnu i Danmark, og Apple, der styrer distributionen stramt, vil ikke fortælle, hvornår/om det sker. I mellemtiden har mange danskere selv købt en iPad med hjem fra USA.
Særligt mini-SIM-kort
For at kunne bruges på mobilnettet skal iPad udstyres med et særligt lille SIM-kort, som om den var en telefon. Denne type af SIM-kort, der er mindre end de sædvanlige, ventes mere udbredt fremover, og »3« regner med snart at få dem til landet. Derved vil man kunne tegne dataabonnement hos »3« og aktivere sin iPad.
Flere af de øvrige store teleselskaber har tidligt meldt ud, at de forventer at have en iPad i deres sortiment, så snart den kommer til landet. Underforstået: Med solide tilskud i ryggen, som man kender det fra mobiltelefoner og mini-PCer til få kroner.
Den hopper »3« imidlertid ikke med på.