22/1: ISS har mistet kontrollen med kommunikationen

ISS har mistet sin offensive tilgang til pressen efter afnoteringen fra fondsbørsen. Topchef Jørgen Lindegaard står over for en stor kommunikationsopgave.

Medieomtalen af ISS 2004-2005. Klik for stor grafik. Kilde: Infomedia. Fold sammen
Læs mere
Det koster på kommunikationskontoen at sige farvel til livet som børsnoteret virksomhed for i stedet at være ejet af kapitalfonde.

I hvert fald i tilfældet med ISS.

Koncernens nye topchef Jørgen Lindegaard meldte i sidste uge ud her på Business.dk, at koncernen mangler synlighed i pressen.

I samarbejde med analysehuset Infomedia har vi derfor gennemgået ISS' omtale før og efter afnoteringen.

Omtalen er faldet

Og Lindegaard har ret. Omtalen er faldet, efter ISS blev afnoteret 20. juni 2005. Hvis man sammenligner 2004 med 2006, er der tale om et fald på ca. 15 procent. Og her skal man være opmærksom på, at ISS fik ekstra meget omtale i 2006, fordi Eric Rylberg og Karsten Poulsen sagde farvel til koncernen - og Lindegaard begyndte som topchef.

"Det vil sige, at medieomtalen normalt ville være mindre, end den var i den periode. Så der er nok nærmere tale om et fald på omtrent 20 procent," siger analysechef hos Infomedia Niels Christiansen.

Infomedia har undersøgt antallet af artikler, som ISS optræder i. Undersøgelsen siger derfor som udgangspunkt ikke noget om, hvorvidt omtalen er god eller dårlig - men drejer sig kun om volumen.

Analysechef Niels Christiansen har derfor pløjet ISS' medieomtale efter afnoteringen igennem for at finde ud af, hvad omtalen har drejet sig om.

Og her er det interessant, at ISS stort set ikke selv har været aktiv medspiller i forhold til pressen: Stort set al pressedækning af virksomheden efter afnoteringen er ikke med ISS som afsender. Der ligger med andre ord en stor opgave for Jørgen Lindegaard i at fastsætte kommunikationskursen med en krystalklar strategi i forhold til omverdenen.

Rylberg spøger stadig

Ifølge analysechef Niels Christiansen bliver ISS omtalt på to hovedområder efter afnoteringen.

Det ene er i den generelle pressedækning af kapitalfondenes indtog i dansk erhvervsliv, hvor debatterne kører på det etiske og forsvarlige i opkøbene. Her bliver ISS sammen med TDC hevet frem som eksempler.

Og så er det hele 'balladen' om Eric Rylbergs exit fra ISS plus Rylbergs og Karsten Poulsens ansættelse i Keops, der har trukket overskrifter.

Her fremhæver Niels Christiansen, at ISS faktisk nyder godt af omtalen af Rylberg - selv om omtalen ofte har været kritisk for eksempel i forbindelse med Rylbergs rolle i Keops.

"ISS profiterer af Rylbergs gode navn, og han optræder hele tiden som rollemodel for dygtigt lederskab. F.eks. er der en artikel med overskriften 'Keops skal styres på samme måde som ISS'. Man siger jo, at hvis det regner på præsten, så drypper det på degnen. I dette tilfælde er Eric Rylberg præsten, mens ISS er degnen," konstaterer Niels Christiansen.

En programerklæring

Niels Christiansen opfatter Jørgen Lindegaards udmelding om, at ISS skal være mere synlig i pressen som en slags programerklæring - og som eksempel på en meget moderne ledertype, der sætter samspillet med omverdenen højt på dagsordenen.

Lindegaard argumenterer blandt andet med, at det er vigtigt at være synlig i pressen, så medarbejderne kan være stolte af den virksomhed de arbejder i.

"Jeg erindrer ikke, at jeg tidligere har hørt en topchef direkte gå ud og sige, at virksomheden får for lidt omtale. 'Den der lever skjult, lever godt,' plejer at være agendaen i mange virksomheder. Nu er han jo lige tiltrådt, men det bliver spændende at se, hvad han kan komme afsted med," siger Niels Christiansen.

Klik på grafikken til højre og se Infomedias undersøgelse af medieomtalen af ISS før og efter afnoteringen.