2018 kan blive gennembrudsår for køling i kontorer

Først nød de varmen. Så våndede de sig under hedebølgen. Og endelig begyndte de at kigge på køleanlæg. Efterspørgslen på aircondition i kontorer har været stærkt stigende denne sommer, lyder det fra kølefirmaer. Men køleanlæg er meget energiforbrugende, og mindre kan ofte gøre det, siger forsker.

Mens københavnerne under hedebølgen nød det lune badevand i inderhavnen, var det en udfordring for HOFOR, der bruger det samme vand til at nedkøle kontorer og hoteller i city. Vandets temperatur nåede op på 26 grader, og forsyningsselskabet måtte i gang med at fintune sine systemer. Foto: HOFOR Fold sammen
Læs mere

Forsyningsselskabet HOFOR leverer ikke blot fjernvarme. I begrænsede områder af København leverer det også fjernkøling til erhvervsejendomme. Omsætningen på dette har ligget 165 pct. højere denne sommer, end den gjorde i sommeren 2017.

Det oplyser fjernkølingschef Flemming Birck Pedersen til Berlingske Business Ejendomme. Tallet er højt, men ved nærmere eftertanke ikke så overraskende, i betragtning af at man sammenligner to somre, der rent temperaturmæssigt var ude i hver sin ekstrem.

Men varmen i 2018 har alligevel været mere ekstrem, end kulden var i 2017. Og den har gjort et indtryk på ejendomsbesiddere og driftsfolk, som kan komme til at ændre normer for, hvordan vi bruger køling af kontorer og butikker i Danmark.

»Vi har fået et øget antal henvendelser med ønsker om at få etableret fjernkøling. Det drejer sig om 20-30 pct. flere henvendelser, end vi plejer. De er måske kommet lidt forsinket, i forhold til hvornår varmen faktisk var der. Men jeg tænker, at de tekniske chefer vel først lige skulle hjem fra ferie,« siger Flemming Birck Pedersen.

20 km kølerør

Fjernkøling fungerer, ved at man bruger havvand til at nedkøle ferskvand, som så bliver ledt ud til kunderne, på samme måde som fjernvarme bliver distribueret.

Foreløbig ligger der 20 km fjernkølingsrør under København, og større firmaer, der ligger ved dem, kan få en køleløsning, der er meget økonomisk – både målt i penge og CO2-udledning.

Mindre virksomheder og virksomheder, der ligger andre steder, må tage til takke med den traditionelle og driftsmæssigt noget dyrere – og mindre energiøkonomiske – aircondition.

Men også her har sommerheden sat sit spor. Kølebranchen er opdelt i et stort antal små virksomheder. Men de to af dem, Berlingske har talt med, siger samstemmende, at der har været en øget efterspørgsel efter aircondition.

I første omgang gælder det især mobile anlæg, som kunne etableres hurtigt – på efterspørgsel fra akut overophedede medarbejdere.

Andre løsninger

Men inden man tilrettelægger sin ejendom efter, at den skal være til at være i, også i perioder med langvarig, voldsom hede, er der grund til at spise brød til. Det pointerer Søren Aggerholm, forskningschef hos Statens Byggeforskningsinstitut, der beskæftiger sig med bygningers energieffektivitet og indeklima.

Humlen er, at der ofte er meget andet at gøre end at etablere et køleanlæg. Og disse andre løsninger er værd at undersøge. Ikke blot fordi virksomheden dermed kan spare omkostninger, men også fordi aircondition er en af de helt store kilder til CO2-udledning i verden.

»Efter en sommer som denne forstår jeg godt den reaktion, at man siger, det blev for varmt, og at vi må gøre noget. Men rigtigt mange kontorbygninger er ikke særligt hensigtsmæssigt indrettet i henseende til at komme af med varmen. Så mit bud skulle være, at man først prøver at afhjælpe dét. På arbejdspladser, hvor medarbejderne sidder tæt og har flere skærme i gang samtidig, vil det være svært at undgå at installere et køleanlæg, uanset om sommeren er kold eller varm. Men i mere almindelige kontorbygninger kan man godt indrette sig, så der sjældent vil være brug for ekstra køling,« siger Søren Aggerholm.

Skal køle af om natten

Ifølge ham er en af almindelige de synder i Danmark, at man ikke slukker maskinellet i det flertal af timer, hvor medarbejderne har fri. Det kan være mindre væsentligt om vinteren, hvor der alligevel skal være en varmekilde døgnet rundt. Men på varme sommerdage skal ejendommen have mulighed for at køle ned i løbet af natten.

I samme boldgade er det en god ide at sørge for god gennemluftning om natten. Og endelig er der mange, der glemmer at vedligeholde automatikken i den automatiske solafskærmning.

»Men det væsentligste budskab er, at man fremover skal indrette nye bygninger efter, at det nok bliver lidt varmere, og at der kommer flere varme dage,« siger Søren Aggerholm.

Bygningen optager varme

Flemming Birck Pedersen er inde på de samme problematikker – at danske ejendomme er bygget til et køligt, nordisk klima, og at styrken af de hede sommernætter i år er kommet bag på mange.

»Arkitekten har fortalt, at bygningen er indrettet, så det hele kan løse sig. Men så kommer man ud for, at bygningsmassen optager varme og dag for dag bliver varmere, hvor den i en normal sommer når at blive kølet ned om natten. Det har overrasket en del,« siger han.

HOFOR har også selv haft nye oplevelser med varmen i denne sommer.

»Det er klart, at når havvandet bliver meget varmt, må vi supplere med almindelig køleteknik. I år er vi nået op på en havvandstemperatur på 26 grader. Så højt har vi ikke været oppe før, og det krævede en fintuning af vores maskiner. Men efter den gik det fint igen, og vi fik bekræftet, at vi stadig kan levere, selv om vandet skulle blive endnu varmere – endda op til 30-33 grader,« siger Flemming Birck Pedersen.