130-årigt dansk rederi tager vand ind: Ejeren må til lommerne

Rederiet J. Lauritzen, der de seneste fire år har tabt over fem mia. kroner, står over for et skæbneår. Ejeren, Lauritzen Fonden, skal til lommerne for at støtte selskabet, erkender bestyrelsesformanden. Fondens store ejerandel af børsnoterede DFDS kan komme i spil.

Rederiet J. Lauritzen arbejder i bulkmarkedet, hvor fragtraterne også er meget lave og hele tiden under pres. Foto: PR
Læs mere
Fold sammen

Færgerederiet DFDS holder det 130 år gamle, dybt kriseramte tørlastrederi J. Lauritzen flydende. J. Lauritzen tager vand ind, og milliarderne fosser ud. Lauritzen Fonden, der ejer rederiet, bliver tvunget til at punge ud for at hjælpe rederiet næste år. Her kommer fondens store ejerandel af DFDS ind.

»Vi støtter op om J. Lauritzen, og det kan vi ikke gøre uden at skulle til lommerne i Fonden. Vi regner med, at J. Lauritzen kommer til at tabe 200 mio. dollar i år (knap 1,4 mia. kroner, red.), så det bliver endnu et hårdt år, det må vi erkende,« siger Bent Øtergaard, der både er formand for bestyrelsen i J. Lauritzen og DFDS samt direktør for Lauritzen Fonden.

Med tabet for 2015 vil J. Lauritzen have tabt omkring syv mia. kroner på bare fem år. De store tab skyldes både tab på driften samt store nedskrivninger på værdien af J. Lauritzens flåde, som er købt alt for dyrt og i dag slet ikke har den samme værdi.

Ondt i egenkapitalen

»Når det ser så sort ud, må vi skrive ned, og så gør det ondt på egenkapitalen. Hvis verden ser anderledes ud, så kan noget af det komme tilbage på egenkapitalen, men det kan også blive endnu værre. Men det er ikke kun nedskrivninger, vi taber også penge på driften, så det er ikke så sjovt,« siger Bent Østergaard.

Var det ikke for den 42,8 pct. store ejerandel af DFDS ville det se endnu værre ud for Lauritzen Fonden og J. Lauritzen. DFDS har siden 2010 udbetalt udbytter til aktionærerne for 949 mio. kroner, som Lauritzen Fonden har fået sin del af. Men der er pres på pengekassen i Lauritzen Fonden. Godt nok har fonden i det seneste regnskab omkring 1,8 mia. kroner i kassen. Men med den fart, som J. Lauritzens brænder penge af, som udhuler rederiets egenkapital, kan de hurtigt få ben at gå på.

Pres på pengekassen

Det har fået fonden til at sælge ud af arvesølvet, og intet er for småt til at blive skibet af. Eksempelvis har Lauritzen Fonden for et par måneder siden solgt tre attraktivt beliggende sommerhuse tæt på kysten i Dronningmølle, som fonden har ejet i en menneskealder. To ubebyggede sommerhusgrunde i samme område er også sat til salg.

Selv om intægterne fra sommerhussalgene formentlig er på bare 10-15 mio. kroner og dermed peanuts i den store sammenhæng, er det et billede på, at der er pres på pengekassen i fonden.

Det pres kan føre til, at fonden kigger på sin meget værdifulde aktiepost i færgerederiet DFDS, som værdimæssigt er gået i den stik modsatte retning af J. Lauritzen, vurderer Lau Svenssen analytiker fra Aktieinfo.

»Bulkmarkedet er i knæ, og de ligger og sælger ud af deres skibe på et historisk dårligt tidspunkt, så de reber sejlene for at få forretningen til at kunne fungere på et permanent lavere niveau. Pointen er, at der skal sendes nye penge ind i J. Lauritzen, og at det kan blive nødvendigt for fonden at sælge en del af sin store aktiepost i DFDS, som har en meget høj markedsværdi af et rederi at være,« siger Lau Svenssen.

Han peger på, at fonden ved at nedbringe sin ejerandel i DFDS fra i dag 42,8 pct. til eksempelvis 20 pct. ville kunne få omkring fire mia. kroner i kassen. DFDS’ markedsværdi på fondsbørsen er knap 17 mia. kroner.

Blandt institutionelle investorer, som Berlingske har talt med, venter flere, at Lauritzen Fonden vil sælge aktier i DFDS i nær fremtid for at få penge i den slunkne kasse.

DFDS har ikke noget nybygningsprogram, men alt tyder på, at DFDS skal investere store millionbeløb i nye færger inden for de næste par år. Det risikerer at bremse udbyttestrømmen og dermed øge presset yderligere på pengebeholdningen i Lauritzen Fonden.

»Vi kunne sælge aktier i DFDS, hvis det var det, vi ville. Men det har vi ikke planer om at gøre. Vi ejer 42,8 pct., men jeg kan ikke sidde og gøre noget, der kun tilgodeser Lauritzen Fonden. Det skal være noget, der tjener alle aktionærer i DFDS. Men vi har været så heldige, at vi kunne tjene penge på nogle pæne udbytter i DFDS og også på aktietilbagekøb,« siger Bent Østergaard.

Indtil videre forholder bankerne bag J. Lauritzens ca. halvanden mia. kr. store gæld sig i ro. Men det er ifølge formanden kun, fordi fonden klart har erklæret sig parat til at støtte rederiet med friske penge. Han erkender, at J. Lauritzen timede sine investeringer dårligt, og at der er lang vej ud af krisen.

»Vi ser ind i et marked, der er permanent dårligt de næste tre-fire år, ellers ville vi ikke sælge bulkskibe på de nuværende prisniveauer. Men vi skal stå den øjeblikkelige hårde tid igennem,« siger Bent Østergaard.