11 ting du (måske) ikke vidste om Mærsk

Tjek din viden om de lidt anderledes sider af A.P. Møller - Mærsks historie.

Skibsreder A.P. Møller. Fold sammen
Læs mere
Foto: BIRTHE MELCHIORS

A.P. Møller - Mærsk kan være på vej til historiske forandringer, efter at bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen for nylig åbnede op for, at koncernen kan blive splittet op i mindre dele. Han og resten af bestyrelsen vil informere mere om processen i slutningen af september. I ventetiden er her 11 begivenheder og besynderligheder, som måske ikke alle vidste om den store olie- og  shippingkoncernen og om de personer, som har spillet en central rolle i virksomhedens historie.

Børsnoteringen

A.P. Møller - Mærsk blev først rigtig børsnoteret i 1981. Det år blev aktierne i virksomheden flyttet fra listen over såkaldte "unoterede værdier". Indtil 2003 var det muligt at købe fire forskellige aktier, da både A- og B-aktierne i de to hovedselskaber D/S Svendborg og D/S 1912 var noteret.

Fra generalforsamlingen i 2003. Foto: Claus Fisker

Havregrød

Arnold Peter Møller, skibsreder og stifter af virksomheden, gik hver morgen fra virksomhedens daværende domicil på Kongens Nytorv over på det fashionable hotel D'angleterre ved siden af. Her indtog han angiveligt altid blot en portion havregrød.

Foto: Vagn Hansen

Telelicensen

For at bryde det daværende Tele Danmarks monopol har regeringen i begyndelsen af 1990erne valgt at udbyde en mobillicens. A.P. Møller - Mærsk er i al hemmelighed en af byderne, men licensen går til stor frustration til GN Store Nords teleselskab, Sonofon, der siden bliver solgt til Telenor. Jess Søderberg - daværende topchef - sætter senere flere Mærsk-folk til at undersøge om olie- og shippingkoncernen skal købe Tele Danmark, men planerne bliver til sidst opgivet.

Foto: Søren Steffen

Boede 64 år på Kongens Nytorv

Da A.P. Møller flyttede ind på Kongens Nytorv 8 i centrum af København, skete det i et enkelt kontor. Siden voksede rederiet kraftigt og i 1979 var den centrale bygning blevet for lille, og selskabet flyttede til Esplanaden.

Foto: Willy Lund

Blev Danmarks største for 34 år siden

A.P. Møller-Mærsk omsatte sidste år for 279 mia. kr., og ud fra den målestok er det Danmarks største virksomhed. Det er en plads, som olie- og shippingkoncernen har indtaget siden 1982, hvor virksomheden fravristede pladsen fra det dengang store industrikonglomerat ØK. I mange år var A.P. Møller - Mærsk også det mest værdifulde selskab i Danmark, men i dag koster Novo Nordisk mere end fire gange så meget som Mærsk-koncernen.

H.N. Andersen - ØKs stifter

Supermarkeds-ejer ved et tilfælde

Egentlig havde den aarhusianske købmand, Herman Salling, fået et klart nej fra Arnold Peter Møller. Virksomheden ville ikke ind i detailhandel. Derfor ledte den stædige købmand nu efter investorer i udlandet. Men da Arnold Peter Møller får det at vide, ændrer han holdning. De to parter indgår derfor i 1964 et partnerskab i selskabet Dansk Supermarked, som de to kom til at eje hver en halvdel af. A.P. Møller - Mærsk har siden solgt aktierne i supermarkedskæden.

Herman Salling. Foto: Erik Jepsen

Tvivl om containere

Da de nye containerskibe, hvor fragten bliver transporteret i stålkasser, kom frem i 1960'erne var A.P. Møller - Mærsk ikke blandt de rederier, som først troede på den nye idé. Faktisk var selskabet i tvivl, om der nogensinde ville være en fremtid i den industri. Det gjaldt også Mærsk Mc-Kinney Møller, der indkaldte en stor gruppe ledere til et seminar med containerdrift som tema. Svaret var et klar NEJ, men Mærsk Mc-Kinney Møller bestemte sig alligevel for, at fremtiden var containerdrift. Siden blev det danske rederi verdens største.

Containerskibet Svendborg Mærsk, circa 1974. Foto: Scanpix

Skibsrederens hus er revet ned

Mærsk Mc-Kinney Møller fik i1987 arkitektegnet den villa i Charlottenlund, hvor han boede sammen med sin kone Emma. Grunden til den 635 kvadratmeter store villa blev siden udvidet kraftigt, da han overtog flere af de tilstødende grunde. Efter hans død er grunden overtaget af tre familier, der har revet huset ned og bygget tre nye.

Mosehøjvej 6, Mærsk Mc-Kinney Møllers hus. Foto: Claus Bech

Vestas

Omkring årtusindskiftet spekuleres der i, om A.P. Møller - Mærsk kan være på vej til at købe Vestas. Rygterne får for alvor luft, da Mærsk Mc-Kinney Møller pludselig dukker op på vindmøllerselskabet daværende hovedkontor i Ringkøbing. Men besøget viser sig at være ren interesse, og et købstilbud på vindmøller - der siden blev mere end 100 mia. kr. værd - kom aldrig.

Foto: MARK MITCHELL

Olie til 40 kr.

I 1962 var der ikke de store forventninger om, at Danmark skulle blive et olieland. Det år får A.P. Møller - Mærsk eneretten til at udvinde olie fra Nordsøen. Prisen var dengang blot 40 kr. og en afgift på 7,5 procent de første fem år. Betingelserne blev dog hurtigt ændret, og siden har staten fået betydelige indtægter fra nordsøproduktionen. Ifølge de seneste beregninger fra Energiministeriet har den danske olie samlet bidraget med 404 mia. kr.  til statskassen, siden den første olie blev udvundet.

Olieboring, Kraka-feltet. Foto: Scanpix

Ford Fiesta

På et tidspunkt under energikrisen i 1970erne vil statsminister Anker Jørgensen øge afgiften i Nordsøen. Han har derfor indkaldt Mærsk Mc-Kinney Møller til møde på Christiansborg. Skibsrederen ved, at pressen vil være massivt til stede, når han ankommer, og derfor har han valgt at køre i en lille Ford Fiasta til mødet med statsministeren, selvom han naturligvis stadig har chauffør på. Han ville ikke beskyldes for at ødsle med brændstoffet den dag.

Foto: Rudolf Stricker