100.000 i bøde for at hænge banker ud

En skamstøtte på Finansforbundets hjemmeside kommer nu til at koste dyrt. Arbejdsretten slår fast, at det koster 100.000 kroner at hænge arbejdsgivere ud.

Læs mere
Fold sammen
Det koster 100.000 kroner at hænge flere navngivne banker ud på nettet. Også selv om det er Finansforbundet, der gør det på humoristisk vis ved at vise en skamstøtte med navne på flere finansvirksomhederne. Det slår Arbejdsretten nu fast i en dom om en kampagne mod arbejdsgivere. Finansforbundet satte skamstøtten på hjemmesiden i protest mod fyringer af en række medarbejdere i flere banker.

Fyringerne var ikke i strid med overenskomsten, men skamstøtten har med Arbejdsrettens ord en "utilbørlig udformning". I dommen står der videre, at boden er på 100.000 kroner, da de nævnte virksomheder ikke har lidt særlig skade.

Arbejdsretten skal også have 2000 kroner i sagsomkostninger. Skamstøtten var kun på Finansforbundets hjemmeside i et par dage.

/ritzau/