100 mio. har betalt for 25 år gammelt spil

Det gamle Tetris-spil fortsætter sejrsgangen og storsælger til mobiltelefoner.

Tetris er altid populært. Verdens største elektronikproducent, Electronic Arts, storsælger det gamle spil. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det gør ikke det fjerneste, at det er 25 år gammelt. 100 millioner har alligevel betalt for at kunne spille det på mobiltelefonen.

Helt usædvanligt fortsætter det kendte, gamle Tetris-spil sin sejrsgang verden over på alle teknologiske platforme. Spillet består af en række geometriske figurer, som i stigende tempo falder ned fra toppen af skærmen, og som - inden de lander - skal vendes drejes, så de danner en ubrudt linie. Dermed forsvinder nederste række af byggeklodser fra skærmen, og der gives plads til nye rækker.

En rigtig evergreen

Verdens største spilproducent, Electronic Arts' (EA) vicepræsident for mobilområdet, Adam Sussman, kalder det »et kæmpe øjeblik ikke bare for EA men for mobilspil generelt. Det viser Tetris' evergreen-status.«

Tetris blev skabt af den sovjetiske programmør Aleksej Pajitnov tilbage i 1984 men opnåede en ny storhedstid, da den japanske elektronikproducent Nintendo i 1989 udgav det til sin håndholdte Game Boy. I dag spilles det alle steder: På computer, på mobiltelefoner, på Game Boy, over nettet...

EA vil ikke oplyse, hvor meget det har tjent på Tetris, men prisen for at hente det i USA til en iPhone-telefon er fem dollars, og det kan købes i 60 lande og virker på omkring 64.000 forskellige mobilmodeller, skriver nyhedsbureauet Associated Press.