100 mia. til Bankpakke II

Banker og realkreditinstitutter ser ud til at kunne låne op mod 100 mia kroner i Bankpakke II. Politikerne er fortsat et godt stykke fra hinanden, og meget tyder på, at pakken tidligst er færdig søndag.

Læs mere
Fold sammen
Banker og realkreditinstitutter kan se frem til at kunne låne op mod 100 mia. kroner fra Bankpakke II, som skal sikre, at virksomheder har mulighed for at låne penge og dermed afværge en større nedtur i dansk økonomi.

Regeringen har i sidste øjeblik lavet om i sin grundmodel for pakken, og i denne weekend skal politikerne fra regeringen og oppositionen så forsøge at nå til enighed. De er fortsat et stykke fra hinanden, beskriver flere kilder, men alt tyder på, at de når til enighed i weekenden.

Kilder oplyser, at partierne eksempelvis ikke er blevet enige om, hvilken rentesats, banker og realkreditinstitutter skal låne til. Tallet fem procent er blevet nævnt for bankernes vedkommende, men det afviser flere kilder med kommentaren:

»Det er der ikke truffet beslutning om.«

Det vil i høj grad afhænge af en risikovurdering af de enkelte banker og projekterne.

Derimod tyder det på, at bankerne kan låne cirka 75 mia. kroner og realkreditten resten – altså cirka 25 mia. kroner. Dermed er pakken vokset gevaldigt i størrelse hen over ugen, hvor der har været nævnt beløb på først 40 siden 70 mia. kroner. Der er ifølge Berlingske Tidendes oplysninger ikke truffet beslutninger om, hvor længe pakken skal løbe – modsat Bankpakke I, som i første omgang var bestemt til to år. Den er nu forlænget med tre år.

Lønloft
Et af de punkter, som kommer til at volde store problemer hen over weekenden, er loftet over lønninger til bankdirektører. Det var S-formand Helle Thorning-Schmidt, der nærmest brød gennem lydmuren, da hun foreslog et loft på 2,5 mio. kroner, og som fik Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl til at kræve Thorning smidt ud af forhandlingerne.

Så langt kom det ikke, og nu er der kommet yderligere to modeller på bordet.

I stedet for direkte at kræve et loft over direktørlønningerne er der forsøgt et kompromis ved at foreslå, at bankerne kun kan trække lønninger fra på driften for 2,5 millioner kroner. Det betyder, at det er banken selv, der betaler de høje lønninger ud over de 2,5 millioner.

Derudover overvejer forhandlerne at begrænse bankdirektørernes muligheder for aktieoptioner.

Finn Østrup, professor ved Handelshøjskolen i København, finder beløbet på 100 milliarder kroner meget stort:

»Det svarer reelt til, at staten yder en enorm statsstøtte til bankerne. De 75 mia. kroner til bankerne er et kæmpe tal. Det er en investering i bank- og realkreditsektoren, der svarer til to gange Femern Sund-forbindelsen, som man i så fald vælger at skyde ind i banksektoren, uden at der er nogen sikkerhed for, at det rent faktisk fører til, at sunde virksomheder og private mennesker kan låne penge igen af bankerne. Jeg så hellere, at staten direkte lånte pengene ud til virksomhederne – altså blev en slags bank,« siger han

Han frygter, at bankerne beholder pengene og bruger dem til at øge deres solvens, i stedet for at de kommer ud at arbejde i samfundet, som de er tiltænkt fra politikernes side.

Betingelser for lån
»Det er der ingen sikkerhed for, medmindre politikerne har lagt nogle klare betingelser ind i lånene til bankerne.«

Hans kollega, professor ved handelshøjskolen Jesper Rangvid, er dog mere venligt stemt over for det store beløb til bankerne:

»75 mia. kroner til bankerne er et passende beløb. Jeg mener, det vil hjælpe os over den krise, bankerne aktuelt befinder sig i. Hvis ikke de får pengene, vil der ske det, at en hel del banker vil gå ned, eller at bankerne vil holde endnu mere igen og undlade at låne ud til virksomheder og private. Det er det, vi skal undgå.«

Han mener heller ikke, at regeringen pinedød skal sikre at pengene bruges til udlån med det samme :

»For hvad nu hvis der kun er dårlige projekter at vælge imellem? Hvis kun der er Stein Bagger projekter at skyde pengene i, så er det bedre at bankerne styrker sig selv.”

Bankernes organisation, Finansrådet, ønsker ikke at kommentere pakkens indhold, før de kender indholdet i detaljer.