10 teknologitrends i 2007

Intel har fundet 10 trends, som vil karakterisere de kommende år i teknologiens verden.

Chipproducenten Intel har udset sig 10 trends, som virksomheden mener, vil slå igennem i 2007.

1. Allestedsnærværende mobilitet vil blive en realitet.

Laptops udgør allerede 1/3 af hele pc-salget. I takt med at ydelsen, energieffektiviteten og brugervenligheden løbende forbedres vil folks brug af computer i stigende grad blive defineret af hvad de laver og ikke hvor

2. Bredbåndsinternet uanset hvor som helst du befinder dig.

Da omtrent halvdelen af borgerne i EU jævnligt bruger Internettet, og hele 83 pct. af den danske befolkning har en bredbåndsforbindelse i deres hjem, er det ikke nogen overraskelse, at behovet for højhastighedsinternet nåede nye højder i 2006. I 2007 vil højhastighedsinternet nå nye niveauer gennem mobile teknologier.

3. Teknologi: Fra kommunikation til samarbejde.

E-mail, mobiltelefoner og Internettet handler alt sammen om hurtigere og lettere kommunikation. Men teknologien giver nu mulighed for at få realistiske elektroniske oplevelser gennem avancerede multimedie kommunikationsværktøjer. Resultatet er mere umiddelbare og spontane oplevelser i vores kommunikation gennem en meget bedre relationsskabende kommunikation med brug af video- eller webkonferencer når vi er hjemme og når vi er på arbejde.

4. Computerbaseret underholdning.

Øget kraft og ydelse kombineret med nye forretningskoncepter i underholdningsbranchen vil betyde et større antal multimedie-downloads. Det forventes at de europæiske forbrugeres download af film vil stige til en værdi af 690 millioner euro ved udgangen af 2010 - fra under 10 millioner euro i 2005. Biografen eller den lokale videoudlejer vil ikke længere være de eneste steder, man kan få fat i de nyeste film.

5. Forbrugerdrevet teknologisk udvikling.

De dage hvor al ny teknologi blev udviklet udelukkende for virksomheder eller regeringer, og med en brugbarhed for forbrugerne som en ekstra bonus, er for længst forbi. Skeen er nu i den anden hånd: Forbrugernes krav skaber udviklingen.

6. Bedre PC-ydelse inspirerer til ny brug.

Spil-, musik- og videodownload, streaming, imaging og andre multimedierelaterede applikationer bliver mere populære. Med multikerneprocessorernes indtog har computere kunnet levere en bedre ydelse og nye muligheder inden for disse områder. De kommende år vil den forbedrede ydelse afspejle sig i endnu mere af vores arbejde og bane vejen for endnu mere kreative og komplekse applikationer.

7. Ydelse bliver grøn.

Ført an af en kombination af miljømæssige og økonomiske krav, vil energivenlige computersystemer i 2007 forblive et fokusområde i takt med at antallet af systemer og deres funktionalitet stiger.

8. Udligning af den globale digitale forskel bliver højt prioriteret.

I takt med at fordelene ved at anvende IT vokser, vil ulemperne ved ikke at have adgang til IT blive tilsvarende store. En løsning på de digitale forskelle vil derfor blive en global prioritetssag. Fokus har hidtil været rettet mod at skabe adgang til teknologien, men den skal fremover i stedet for rettes mod resultaterne og fordelene ved at have denne adgang.

9. IT-uddannelse kommer til at spille en større rolle i Europa.

Adgang til teknologi vil kun skabe fordele, hvis brugerne og samfundet som helhed er i stand til at anvende den. Større fokus på IT-uddannelse vil være et væsentligt bidrag til den europæiske vidensbaserede økonomi og vil bidrage til at sikre en højere levestandard.

10. Digital teknologi er med til at forbedre

sundhedssektoren.


Europas sundhedssektor vil i de kommende år komme under et voksende pres, da antallet af personer over 65 år ifølge EU-kommissionen er voksende fra 15,4 pct. i 1995 til 22,4 pct. i 2025. Indarbejdelse af ny teknologi, der forbinder folk og information på en ny måde, er essentielt, hvis effektiviteten skal øges og omkostningerne reduceres i sundhedssektoren.

Kilde: Pressemeddelelse fra Intel