1.000 landmænd i akut konkursfare

Landbrug og Fødevarer slår alarm på baggrund af det russiske importforbud, der riskerer at koste 4.500 stillinger i landbruget, og foreslår en 10 punkts-pakke for fødevareerhvervet.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Rønde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Otte milliarder kroner i tabt eksport, 1.000 konkurser og 4.500 tabte jobs.

Det er det dystre billede, som Landbrug & Fødevarer forudser vil tegne fødevaresektoren, hvis ikke der sættes ind med lempeligere vilkår. Baggrunden er det russiske boykot af varer fra EU, som har sendt priserne på mælk, svinekød og korn nedad, skriver brancheorganisationen i en pressemeddelelse.

»Det russiske importforbud har ramt de danske landmænd og fødevarevirksomheder langt hårdere end nogen havde forudset. Lige nu er der akut fare for, at 1.000 landmænd må dreje nøglen om. Det vil betyde, at 4.500 mennesker, der dagligt får deres indtægt fra fødevareklyngen, står til at miste deres job. Det vil især ramme i yderområderne,« siger Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer i meddelelsen.

Hun foreslår Folketinget at vedtaghe en såkaldt Ruslandspakke, som skal sikre overlevelsen i det pressede erhverv.

»Der er på den lidt længere bane helt sikkert gode muligheder for at øge den danske eksport af højkvalitetsvarer til det meste af verden. Men det kræver, at vi nu letter en række byrder på fødevareerhvervet, så landmændene har mulighed for at overleve. Vores forslag er alle gratis for statskassen, men vil have umiddelbar effekt på både landmændenes bundlinje og deres tro på fremtiden,« siger Karen Hækkerup.

Pakken indeholder 10 forslag:

-Totalt stop for nye byrder – herunder et krav om 24 pct. ammoniakreduktion.
-Stands bøvlet og udgiftstung lovgivning på mælk og oksekød.
-Ny investeringsordning til generationsskifte og investeringer.
-Lad landmændene spare penge på kunstgødning og bortkørsel af gylle.
-Giv ret til at udnytte kapaciteten i eksisterende stalde fuldt ud.
-Rul overimplementering af EU-regler tilbage.
-Sæt målrettet regulering i gang straks.
-Giv moderniseringstilskud til miljøvenlige stalde.
-Pres hårdere for EU-hjælp til oplagring af svinekød.
-Giv hurtig hjælp til at åbne nye markeder for fødevareerhvervet.