1.000 finansfolk fyret i 2009

Flere end 1.000 medarbejde i finanssektoren har fået en fyreseddel i år.

Modelfoto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Siden juni er 93 finansfolk blevet fyret. Det betyder, at antallet af fyrede finansfolk i 2009 er oppe på 1.032.

Det skriver magasinet Finans, som udgives af Finansforbundet, der organiserer ansatte i finanssektoren.

Det er bankerne EBH Bank, DnB Nord, Gudme Raaschou og Ekspress bank, der på det seneste har sendt medarbejdere på sommerferie med en fyreseddel. EBH bank, der for tiden er under statslig administration i Finansiel Stabilitet, har fyret 29 medarbejdere, så der nu kun er 32 ansatte tilbage for at afvilke banken. DnB Nord, Gudme Raaschou og Ekspress Bank har fyret henholdsvis 26, 20 og 18 medarbejdere. RB-Børsen