WOW! Golfdræber imponerer

Opel har begået en veritabel genistreg med den nye Opel Astra. Fraprisen er 200.000 kr. og med en lavere vægt, spritnye turbomotorer og godt med udstyr er den nye Astra klædt fornuftigt på til at gøre livet surt for Peugeot 308, Ford Focus og naturligvis Volkswagen Golf, der ellers alle har godt fat i den lille mellemklasse. Den lander på det danske marked i midten af november med et motorprogram der spænder fra 95 HK til 200 HK. Til foråret kommer stationcar-udgaven, der forventes at blive ca. 13.000 kr. dyrere.