World of Warcraft på vej til din mobil

Firmaet bag computerspillet World of Warcraft, overvejer om de skal lave en ny version af spillet, der virker til smartphones.

Udviklerne af World of Warcraft undersøger, om spillet kan designes til at virke på smartphones Fold sammen
Læs mere
Foto: INA FASSBENDER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man fristes til at sige »wow«, når man prøver at sluge nyheden om, at computerspillere i fremtiden kan rende rundt med World of Warcrafts enorme onlineunivers i lommen.

Udviklerne undersøger nemlig, om det er muligt at udvikle en ny, touchscreen-baseret version af spillet, som kan køre på smartphones. Det afslørede Blizzards senior producer John Lagrave i et interview med spilmagasinet Eurogamer.  

- Verden er i gang med en evolution, der går i retning af den håndholdte enhed. Det ville være dumt af enhver spiludvikler ikke at se på denne mulighed. Vi mener ikke, at vi er dumme, siger han ifølge BBC. 

Det er ikke længere et stort problem at de smartphones, der er på markedet, ikke har hardwarekraft til at køre World of Warcraft. I dag er internethastighederne nemlig ved at blive så hurtige, så det er muligt at streame grafikkrævende titler over internettet. Eksterne servere kan derfor køre spillet og sende billederne til den smartphone, som spillet kører på. Man kan passende kalde fænomenet Cloud-gaming. 
 
Den største udfordring er derfor ikke hardwarekraft, men nærmere at formindske spillets interface, så det passer til den lille rektangulære skærm, ifølge John Legrave.

En truet fantasiverden

Nyheden, om at Blizzard-udviklerne snuser til nye platforme, kommer i en periode, hvor World of Warcraft oplever nedgang i antallet af abonnenter, der spiller online. 

I november afslørede Blizzard, at World of Warcraft havde 10,3 millioner abonnenter, mens de året før havde 12 millioner, da spillet var mest populært. 

Især Lucas Arts' Star Wars-spil »The Old Republic«, der blev lanceret i december 2011, tilskrives faldet. Det er nemlig også et MMO-spil (massively multiplayer online experience), der har et dragende univers, som spilleren bliver opslugt af. Allerede i februar, oplyste Electronic Arts, der udgiver spillet, at det havde  1,7 millioner abonnenter. Det blev også offentliggjort at "The Old Republic"-gamerne i gennemsnit spiller fire timer om dagen.