Wikipediaprotest har danske fortilfælde

Flere tjenester på nettet er gået i sort i protest over nye tiltag mod netpirateri. Slagsmålene er dog ikke nye for de danske rettighedshavere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I morges vågnede amerikanerne op til adskillige mørklagte nettjenester - herunder opslagsværket Wikipedia, Boingboing og flere andre. Mørklægningen er en del af en protestaktion mod en ny lovpakke om blokering af pirat-sites og andre krænkelser af patenter og ophavsret på nettet, og hvis danske læsere får et dejavu, er det ikke helt ved siden af.

Den amerikanske debat er nemlig et ekko af de synspunkter, som mange fremsatte i Danmark i 2006, da de danske rettighedshavere drev klapjagt på russiske musiktjenester.

Dansk sag fra 2006

Herhjemme har de danske rettighedshavere nemlig i årevis brugt tilsvarende metoder i kampen mod piraterne - og helt tilbage i 2006 vakte det stort postyr, da pladebranchens brancheorganisation, IFPI, dengang fik en fogedretskendelse, der påbød Tele2 at lukke for brugernes adgang til den russiske musiktjeneste AllofMP3.

Tjenesten solgte digital musik for ganske få kroner per album uden at have en aftale med rettighedshaverne til musikken, og uden at betale provenue videre til musikerne.

Det er tjenester som netop AllofMp3 og mange tilsvarende, som de amerikanske tiltag forsøger at ramme med SOPA-lovpakken, og som nu udløser de mange protester. Hos Rettighedsalliancen glæder man sig dog over opmærksomheden omkring emnet.

Glædelig kamp

- Vi mener, at det er rigtig positivt, at man tager emnet seriøst i USA. Der lægges op til en hurtig proces, der er tilpasset internettets krænkelser, og man skal hele tiden huske, at ingen har en interesse i at blokere for en tjeneste, der er lovlig, siger Maria Fredenslund, der er talsmand og leder hos Rettighedsalliancen.

SOPA-lovpakken (Stop Online Piracy Act), er en omfattende størrelse, der indtil videre er skudt til hjørne i kongressen - og som den amerikanske regering nu også har tvivlet på kan føres ud i virkeligheden. Alligevel fortsætter protesterne, fordi pakken ikke er taget helt af bordet.

Pakken gør det muligt for rettighedshavere at få lukket og blokeret udenlandske tjenester, der mistænkes for at deltage i pirateri. Det gælder ikke blot musik og film, men også kopiprodukter og annoncer for kopiprodukter på for eksempel Google.

Pakken rummer dog vidtrækkende beføjelser - blandt andet kan en blokering ske alene på en mistanke om pirateri, og søgemaskiner kan blive påbudt at fjerne alle links til problematiske sider.

Dansk sag udløste lavine

Den danske sag mod AllofMP3 endte med at udløse en række sager mod tilsvarende tjenester, blandt andet Pirate Bay, og i dag er metoden med fogeretskendelser og efterfølgende blokering helt almindelig i Danmark.

Dengang protesterede telebranchen højlydt over at blive involveret i musikselskabernes kamp mod pirateri - og telebranchen fremførte dengang, at censur af internettet var en uheldig vej at bevæge sig ud på. Og så var den i øvrigt virkningsløs, fordi den var relativt let at omgå teknisk, lød det dengang.

Selv om fogedrettens kendelser gang på gang er gået mod telebranchen, slår direktør i Telekommunikationsindustrien, Jakob Willer, sig stadig i tøjlerne, når emnet bringes på banen. Han understreger, at telebranchen til hver en tid vil overholde dansk lov og danske domstoles kendelser - men vender sig generelt imod den slags metoder, som der blandt andet lægges op til i USA.

- Vi er imod, at man betragter os som en gatekeeper for at regulere, hvad man vil have og ikke vil have. Man kan ikke spærre sig ud af alle ulovligheder på nettet, og det er nyttesløst at tro, at man kan løse problemerne på den måde. Vi anerkender, at det kan have en præventiv effekt, men det er forkert at tro, at metoden generelt er en god løsning, siger han.

Protesterne på Wikipedia og de mange andre sites, der i øvrigt også omfatter danske www.amnesty.dk, fortsætter hele døgnet, og i morgen ventes nettet tilbage til normalen. SOPA-lovpakkens fremtid er dog endnu uvis.