Wiki-site for sladrehanke

Wikileaks.org skal gøre det muligt for embedsmænd og fimaansatte at lække fortrolige dokumenter uden spor.

Til marts vil mere end en million lækkede dokumenter fra regeringer og virksomheder være samlet online i et forsøg på at bruge nettet til kollektiv "whistleblowing".

Wikileaks.org bruger samme teknologi som det bruger-skabte online-leksikon Wikipedia, og formålet med hjemmesiden er dobbelt. Dels skal "whistleblowers" have en sikker måde at fortælle offentligheden deres hemmelighed, hvadenten det er embedsmænd eller firmaansatte, der vil fortælle offentligen om noget i deres organisation, som de synes er for galt. Dels skal offentligheden have ét samlet sted at gå hen og finde disse dokumenter og diskutere dem.

Bag Wikileaks menes at stå kinisiske dissidenter, men hverken ansatte eller udviklere identificeres.

I eksemplerne på, hvad Wikileaks kan bruges til, nævnes især Kina, hvor mange fortrolige dokumenter slipper ud. I teorien vil Wikileaks kunne beskytte kilderne, som ofte løber en stor risiko, samtidig med at langt flere i det kinesiske dissident-miljø vil have adgang til at diskutere dokumenternes autencitet og betydning.

De politiske lækkede papirer menes især at ville komme fra regimer i Asien, Mellemøsten, Afrika og den tidligere østblok, men målgruppen for Wikileaks omfatter også ansatte i store virksomheder eller i vestlige demokratier.

Wikileaks er ikke oppe at køre endnu, og folkene bag ville egentlig ikke have haft nyheden ud endnu, men paradoksalt nok blev snebolden sat til at rulle ved en slags læk. Der faldt et ord i en blog, ordet blev taget op i endnu en blog, og endte i massemedierne. Nu er Wikileaks gået offentligt ud med en forside og en beskrivelse af projektet, men endnu ikke med indhold eller funktionalitet.

Næsten samtidig med at nyheden om Wikileaks slap ud, formedes de første konspirationsteorier om, at tjenesten blot er en front for CIA eller en anden efterretningstjeneste, der vil fange sladrehankene i deres eget net.

Andre kritikpunkter går på, at wiki-baserede hjemmesider har et problem med troværdigheden, mens andre fremhæver at det netop er en fordel med kollektiv - og anonym - verificering af lækkede dokumenter.