Wii U kan bruge to controllere

Nintendo mener dog, at det kan blive for dyrt for spillerne.

Wii U kan sagtens bruge to controllere, men Nintendo tøver med at kræve, at brugerne skal købe to controllere på grund af den højere pris. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er blevet spekuleret meget frem og tilbage om, hvorvidt den nye Nintendo-konsol vil være i stand til at bruge mere end én display controller.

Nintendo-veteranen og Mario-forfader, Shigeru Miyamoto, er tidligere gået ud og har sagt, at konsollen kun kommer til at kunne understøtte én display controller, mens chefen for den amerikanske Nintendo-afdeling, Reggie Fils-Aime, vist nok er kommet til at sige det modsatte.

Nu taler Nintendo-chef, Satoru Iwata ud om controller-spørgsmålet og fortæller, at det ikke er de tekniske omstændigheder, der står til hinder for at Wii U skulle komme til at kunne bruge to display controllere. Derimod tøver Nintendo med at muliggøre og realisere dette af økonomiske hensyn, melder Kotaku. Nintendo er reelt set bekymret for, om det ikke bliver for dyrt for brugerne at anskaffe sig en ekstra Wii U-controller.

Iwata har tidligere udtalt, at Nintendo har tænkt sig at tænke nøje over, hvorvidt der kan skabes en spiloplevelse med to display controllere, som tilmed er så tilpas tiltalende, at det kan retfærdiggøre den eventuelle merudgift for spillerne.

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!

Denne artikel stammer fra Berlingske Medias norske søster-site, Tek.no
Oversat af Stina Resting