Vulkaner bliver vildere i en varm verden

Mens islændingene med spænding venter på, om kæmpevulkanen Bardarbunga går i udbrud, advarer eksperter om, at det kan blive mere eksplosivt deroppe i fremtiden. Årsagen er global opvarmning.

Det er vulkanen Bardarbunga her under gletsjeren Vatnajökull i Island, der truer med at gå i udbrud. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOEL SAGET

Bardarbunga er ikke en hvilken som helst vulkan.

Den er ikke bare stor. Den ligger også centralt over det vulkanske hotspot, altså det store kammer af smeltede bjergarter, der i princippet har skabt hele Island.

Dertil kommer, at den rejser sig som en kæmpe kuppel under den tykke is i det nordvestlige hjørne af Islands absolut største gletsjer, den sjællandstore Vatnajökull.

Det er med andre ord en vulkan, man frygter deroppe i landet af ild og is. Og i disse dage er frygten tiltagende som følge af voldsomt stigende aktivitet i dens hede indre.

I de seneste uger har der været tusindvis af små og enkelte større jordskælv omkring Bardarbunga, ligesom GPS-målere har registreret markante forskydninger i isen over vulkanen.

Det er ingen garanti for, at den går i udbrud. Men sker det, og sker det ved, at den smelter sig igennem Vatnajökulls flere hundrede meter tykke islag – frem for ved gletsjerkanten – bliver resultatet eksplosivt. Og kan i værste fald komme til at påvirke selv danskere.

For så vil enorme mængder smeltevand ramme den brandvarme magma, hvorved søjler af vanddamp, gasser og fin vulkansk aske vil blive slynget op i atmosfæren. Hvilket, ihukommende askeskyen fra udbruddet i Eyjafjallajökull for godt fire år siden, kan få dramatiske følger for europæisk luftfart.

Frygten bliver taget bogstavelig, for mandag faldt aktiekursen i luftfartsselskabet Icelandair med 4,35 procent.

Men for islændingene kan konsekvenserne blive mere dramatiske.

Adskillige veje nord og vest for gletsjeren er blevet afspærret af frygt for katastrofale såkaldte jøkelløb – enorme smeltevandsfloder. De opstår, når smeltevand og isklumper i ubegribelige mængder bryder gletsjerranden og derefter vælter ned over de mos- og græsbelagte landskaber.

Det skete så sent som i 1996, da en anden vulkan under gletsjeren, Grimsvötn, gik i udbrud og udløste et op til fem meter højt jøkelløb, der rev veje og elmaster op, som var der tale om legoklodser.

Varme vulkaner

Ingen vil hævde, at den aktuelle buldren i Bardarbunga skyldes global opvarmning. Men i de kommende årtier kan hyppigheden af udbrud i de talrige islandske vulkaner, der ligger gemt under gletsjeris, meget vel stige som følge af en stadigt varmere verden.

Årsagen er, at låget så at sige letter over de isdækkede vulkaner. Hvilket alt andet lige må forventes at gøre det lettere for vulkanerne at skyde islåget af i fremtiden.

Tag bare Vatnajökull. I de seneste ca. 100 år har den mistet over 300 kubikkilometer is svarende til en god tiendedel af sin samlede masse. Og massetabet er accelererende.

Vægtfrigivelsen har tydelige geologiske konsekvenser. På Islands sydøstkyst hæver terrænet sig med ca. én cm om året som følge af den hastige afsmeltning i Vatnajökull.

»Jeg er selv blevet forbløffet over, hvor hurtigt gletsjeren smelter. Mange steder har isranden trukket sig flere kilometer tilbage i forhold til for bare få årtier siden,« siger lektor og vulkanforsker ved Københavns Universitet Paul Martin Holm.

Han forklarer, at der var en stor forøget vulkanaktivitet i Island, da isen trak sig tilbage efter sidste istid. Og han tilføjer, at »man over lang tid må forvente flere udbrud deroppe som følge af afsmeltning«.

Den daglige leder af Nordisk Vulkanologisk Institut i Islands hovedstad Reykjavik, danskeren Rikke Pedersen, er lidt mere tilbageholdende:

»Hvis der er balance i afsmeltningen, kan vulkansystemet formentlig nå at ændre sig på en sådan måde, at der ikke kommer flere udbrud. Men kommer gletsjerafsmeltningen til at gå hurtigt, kan systemet ikke nå at reagere, og så kan der komme flere udbrud.«

Bliver det sidste tilfældet, kan det få en nærmest paradoksal konsekvens. For dermed kan atmosfæren blive mættet af små vulkanske svovlpartikler, der har en afkølende effekt på klimaet.

Men den nedkølende klimapåvirkning vil kun vare, indtil der ikke er flere gletsjere at smelte i Island.