Vred minister om Andreas Mogensens lave rumchancer: »Det er helt uacceptabelt«

Ifølge astronaut Andreas Mogensen står han bagest i køen til en ny rummission, fordi »Danmark betaler for lidt« til det europæiske rumsamarbejde. Den kobling er »helt uacceptabel«, siger forskningsministeren. DI efterlyser mere opbakning til Mogensen og dansk rumfart.

Andreas Mogensen kommer ifølge eget udsagn til at stå bagest i køen til en ny rummission uden et forhøjet dansk bidrag til det europæiske rumfartssamarbejde. Han understreger dog, at en forhøjelse snarere bør være for danske rumvirksomheders skyld end for hans egne interesser. Fold sammen
Læs mere
Foto: ESA

»Det er helt uacceptabelt og helt klart noget, jeg vil følge op på.«

Sådan lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) som reaktion på Berlingskes nyhed om, at landets eneste astronaut, Andreas Mogensen, angiveligt er afskåret fra såvel en månerejse som en længerevarende mission til Den Internationale Rumstation ISS. Og det uanset at han ifølge adskillige kilder er i den absolutte europæiske astronautelite.

Forklaringen er ifølge en skuffet Andreas Mogensen, at Danmark ikke yder et tilstrækkeligt stort bidrag til det europæiske rumagentur, ESA.

»Grunden er, at Danmark betaler for lidt til ESA. Det fik jeg at vide efter den sidste ministerkonference i november sidste år,« sagde Mogensen med den tilføjelse, at han har den »forkerte« europæiske nationalitet.

Det er ESAs ministerkonference, Space19 i Sevilla i fjor, han hentyder til. Her enedes medlemslandene om organisationens budget frem til 2023.

Ane Halsboe-Jørgensen (S), forskningsminister

»Det er uacceptabelt, hvis et højere bidrag skal være Andreas Mogensens adgangsbillet til rummet.«


»Hvis det er rigtigt, at ESA kæder en opsendelse af Andreas Mogensen direkte sammen med vores bidrag til det europæiske rumforskningssamarbejde, er det uacceptabelt,« fortsætter ministeren og tilføjer, at »jeg hører fra mange kilder, at Andreas Mogensen er en velanskreven astronaut.«

I næste måned skal Ane Halsboe-Jørgensen have et møde med ESAs generaldirektør, Jan Woerner, og »der skal vi vende den her sag,« fastslår hun.

Over de kommende tre år yder Danmark et samlet bidrag til ESA på 128 mio. euro eller godt 950 millioner kr. Det er, målt pr. indbygger, en hel del mindre, end man giver i vores nærmeste nabolande, Norge, Sverige og Tyskland. Selv den beskedne nation Luxembourg med bare godt en tiendedel af Danmarks indbyggertal giver mere til ESA end Danmark.

Samtidig har Danmark i modsætning til en række nabolande ikke højnet ESA-tilskuddet i de senere år – bortset fra dyrtidsreguleringer.

Forskningsministeren ønsker ikke at svare præcist på, om man fra dansk side vil forsøge at højne ESA-bidraget.

I næste månd vil forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) drøfte Andreas Mogensens chancer for en ny rummission med generaldirektøren for det europæiske rumagentur, ESA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

»Det er uacceptabelt, hvis et højere bidrag skal være Andreas Mogensens adgangsbillet til rummet. Men der er ingen tvivl om, at både en række danske virksomheder og forskningsmiljøer har gevinst af samarbejdet. Vi har en løbende drøftelse af, hvordan vi bruger vores forskningsbudget bedst og får mest værdi for danskerne,« siger ministeren og tilføjer, at hun »er meget optaget« af de områder af rumforskningen, der har relevans for klima og grøn omstilling.

Her tænker hun blandt andet på satellitter til klimaovervågning og optimering af flyruter.

ESA-udgift betaler sig

I erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) så man gerne, at Danmark forhøjer ESA-bidraget.

»Vi vil gerne have det højere. Det er jo ikke vokset i de senere år, mens andre lande har øget deres investeringer,« siger Mette Fjord Sørensen, forskningschef i DI.

Hun henviser blandt andet til en ny norsk rapport, der fastslår, at for hver krone, som Norge investerer i ESA, får landet 4,8 kroner retur i form af værdier, der tilflyder den voksende norske rumfartsindustri og andre virksomheder. En Rambøll-analyse fra 2008 nåede frem til et tilsvarende resultat for Danmark.

Ifølge ESA selv flyder der hele seks euro tilbage til et medlemsland for hver euro, det investerer i det europæiske rumfartssamarbejde.

»Vores investeringer i ESA kommer mange gange igen i form af værdi hos danske rumvirksomheder og deres underleverandører. Der er både direkte og afledte effekter. Det skaber simpelthen en sneboldeffekt,« siger forskningschefen.

Alligevel undrer Mette Fjord Sørensen sig en smule over, at Andreas Mogensen angiveligt er afskåret fra en større mission i rummet.

Hun peger på, at man i efteråret i Rumforskningsudvalget under regeringen blev enig om at forhøje Danmarks bidrag til ESAs såkaldte Exploration Programme, der har særlig fokus på bemandet rumfart.

Det skete ved at overføre to mio. euro fra ESAs teknologiprogram til dets Exploration- eller udforskningsprogram, således at Danmark i de kommende tre år ikke yder ti, men i alt 12 mio. euro eller knap 90 mio. kr. på området.

»Det skete netop for at øge sandsynligheden for, at Andreas Mogensen kommer af sted igen,« fastslår DIs forskningschef og understreger, at hvis Andreas Mogensen får en ny og stor rummission »vil det få en kæmpe betydning for vores virksomheder og for unges interesse for naturvidenskab og naturvidenskabelige uddannelser«.

På sin korte rummission i 2015 tog Andreas Mogensen et billede af et svævende Dannebrog foran Den Internationale Rumstations store cupolavindue. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Mogensen/ESA.

Hun siger videre, at hun godt kan følge forskningsministerens tanker om, at ESAs angivelige nedprioritering af Andreas Mogensen er »uacceptabel«. Men hun siger også – med sigte til ministeren og Danmarks moderate ESA-budget:

»Dem, der bidrager til festen, er nu engang også dem, der bestemmer musikken.«

Ifølge Andreas Mogensen kan han som følge af Danmarks beskedne finansielle opbakning til ESA ikke blot skyde en hvid pind efter en rejse til Månen – eller i kredsløb om Månen – som en del af det storslåede Artemisprogram, der i sidste ende skal landsætte mennesker på Mars. Han står også bagest i rumkøen på sit hold af seks europæiske astronauter.

Som han han har formuleret det over for Berlingske:

»Jeg har allerede fået at vide fra ESA, at jeg bliver den sidste fra min 2009-klasse af ESA-astronauter til at flyve igen. Derudover er der stor chance for, at det bliver endnu en kort mission. Det vil sige, at alle mine kollegaer fra 2009 i alt vil få to lange missioner til ISS, mens jeg sandsynligvis kun får to korte i alt. Nogle af mine 2009-kollegaer vil måske endda få en tredje mission i midten af 2020erne til Månen.«

Den i dag 43-årige Mogensen blev i september 2015 Danmarks første astronaut, da han kom på en ti dage lang mission til Den Internationale Rumstation. I dag er han ESAs officielle astronautrepræsentant hos den store amerikanske rumadministration NASA i Houston, USA.