Voldsomt angreb satte netfarten ned

Navnlig den europæiske internettrafik blev ramt i påsken, da hackere forsøgte at lamme nettets formodentlig største filter mod spam.

Hackere forsøgte i påsken gennem et massivt angreb at sætte den virksomhed ud af drift, som fjerner op mod 80 procent af al spam på nettet. Foto: Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et af de hidtil største cyberangreb satte i påsken farten ned på Internettet i dele af Europa, og eksperter udelukker ikke, at det kan blive værre.

Målet for angrebet var virksomheden Spamhaus, der med base i London og Genève lever af at filtrere den såkaldte spam - altså uønsket, elektronisk massepost - fra for internetudbyderne, så der ikke skal bruges båndbredde på at sende milliarder af ligegyldige reklame- og virusbeskeder videre ud til kunderne, før de sies fra. Omkring 80 procent af den daglige spam - og den tæller et sted mellem 80 og 90 procent af samtlige sendte beskeder - fjernes af Spamhaus.

Hidtil uset voldsomhed

Spamhaus' IT-systemer blev forsøgt lagt ned gennem et udmattelsesangreb, »Distributed Denial of Service« (DDoS), hvor hackere med hjælp fra tusindvis af virusinficerede computere på samme tid kaster sig over samme internetadresse med det formål at få den til at bukke under. Skulle operationen lykkes, ville Spamhaus' store filter ikke længere virke, og spambeskederne ville sprøjte ud verden over.

»Vi kan bekræfte, at dette er en af de største DDoS-operationer til dato,« siger det russiske IT-sikkerhedsfirma Kaspersky, som ikke udelukker nye opfølgende angreb.

Angrebet mod Spamhaus blev udført med hidtil uset voldsomhed, 300 gigabit i sekundet.

Internettrafikken ned i fart

Ifølge Spamhaus' topchef, Steve Linford, havde angrebet stået på i lidt over en uge, men fordi massevis af computere er involveret, er det svært at forsvare sig mod det.

Styrken på angrebet kunne ifølge flere eksperter mærkes på den samlede internettrafik, der kom ned i fart, fordi den pludselig blev så meget større.

Der er dog delte meninger om, hvor meget den generelle hastighed blev påvirket. Nogle firmaer, som måler nettets ydeevne, mener ikke at kunne se nogen forskel, mens andre kan se visse tegn på, at det faktisk kunne mærkes. Ifølge Keynote System oplevede visse dele af Europa op til 40 procent længere svartider i gennemsnit i løbet af en periode på seks timer tirsdag op til påske, men det var ikke muligt at afgøre, om det skyldtes angrebene, eller fordi mange så fodboldkampen mellem Frankrig og Spanien over nettet på samme tid.

Angreb på knudepunkter

Spamhaus entrerede med CloudFlare for at få beskyttelse og få fordelt netkapaciteten. Derpå blev også CloudFlare angrebet. Da det heller ikke lykkedes, valgte angriberne ifølge New York times at gå efter en række af de store internetknudepunkter, som fordeler den omfattende nettrafik, i London, Amsterdam, Frankfurt og Hongkong. Det lykkedes navnlig at sløve trafikken gennem London-knudepunktet, der er kendt under navnet LINX.