Viva Wikipedia

Foto: EPA Fold sammen
Læs mere

Videnskabet

Online leksikonet Wikipedia er gennem årene blevet beskyldt for mangt og meget:

Det er ikke lige så troværdigt som leksika forfattet af købte og betalte fagpersoner, brugere kan udøve artikelvandalisme og forfalske indhold, det er ofte håbløst skrevet, mangelfuldt og utroværdigt.

Personligt anser jeg Wikipedia som en af de største gaver til menneskeheden i det nye årtusinde.

Naturligvis skal man være kildekritisk, og naturligvis kan der være fejl, mangler og amatøragtige pinagtigheder i Wikipedia.

Til gengæld forvandler den løbende mulighed for at ajourføre, diskutere og lade dedikerede skribenter komme til orde Wikipedia til den nok mest dynamiske og begavede portal på hele nettet. Reelt er Wikipedia slet ikke et leksikon i gængs forstand. Det er en enorm og evigt voksende videnophobning, det er demokratiseret viden, et internet i internettet, men renset for reklamer og annoncer, pop-ups og krav om betaling for at få adgang til indholdet. Og hvilket indhold!

På engelsk rummer det efterhånden over fire mio. artikler – ofte af en kvalitet, grundighed og dybde, der overgår gængse encyklopædier. Til sammenligning rummer det fornemme Encyclopædia Britannica omkring 230.000 opslagsord.

Dertil kommer, at artiklerne – især på de store hovedsprog – ofte er meget lange, rummer links til uddybende opslag om delemner og relaterede emner samt, hvilket er helt afgørende, har links til centrale eksterne kilder, der i vid udstrækning dokumenterer, hvor påstande og kendsgerninger kommer fra.

Men lige så afgørende er det, at under hvert eneste opslag kan man ude i venstre side finde links til Wikipedia-artikler om det samme emne på andre sprog.

I stedet for at læse den ret korte artikel på dansk om eksempelvis Japans hovedstad, Tokyo, kan man med et kort klik komme ind på den langt grundigere tilsvarende artikel på engelsk eller for den sags skyld på japansk (som man kan få en nogenlunde læsbar oversættelse af ved et enkelt klik i Google Chrome).

I de senere år har Wikipedia på visse delområder udviklet sig så fremragende, at selv verdensberømte forskere anvender det ukritisk. Det gælder bl.a. den britiske primatolog (chimpanseforsker) Jane Goodall, som efter en afsløring i Washington Post for nylig måtte beklage, at hun »var kommet til« at anvende direkte passager fra Wikipedia-artikler i sin nye bog »Seeds of Hope« uden at angive kilden.

Omvendt må man være opmærksom på, at ikke mindst virksomheder kan have en interesse i at redigere og farve artikler om sig selv i fordelagtig retning. Senest er olieselskabet BP, der var ansvarlig for Deepwater Horizon-oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf, blevet beskyldt for at have foretaget kraftige redigeringer i Wikipedia-artikler specifikt om den store virksomhed.

Den årvågne læser er formentlig klar over, at denne skribent foruden hvervet som videnskabsjournalist også har fornøjelsen af at være avisens quizmaster. Siden lanceringen i 2003 af »Er du rigtig klog?-quizzen har jeg alt i alt formuleret lige omkring 10.000 spørgsmål til quizzen, der er at finde her i avisen i skolernes ferieperioder. Således også her i påsken.

Jeg ved – og husker – desværre langtfra alt, så gennem årene har diverse leksika og opslagsværker været en uvurderlig hjælp, når fakta har skullet findes og tjekkes. Men jeg indrømmer gerne, at Wikipedia i den forbindelse har udviklet sig til et stadigt mere centralt arbejdsredskab gennem årene.

Desværre imponerer dansk Wikipedia mig fortsat ikke. De norske og svenske udgaver er langt bedre og dybere, så når det drejer sig om specifikke danske emner, er det overvejende det i stigende grad internetbrugerskabte Store Danske fra Gyldendal, jeg konsulterer.

Måske er eksistensen af det altovervejende glimrende Store Danske på nettet i virkeligheden årsagen til, at dansk Wikipedia er så mangelfuldt. To danske onlineleksika er nok et for meget, så i min drømmeverden burde Gyldendal forære sit leksikale indhold til dansk Wikipedia, så verdens største videnportal for alvor kunne få et kvalificeret dansk indhold.