Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Måske var den amerikanske forfatter Dan Brown ikke så langt fra virkeligheden, da han skrev Da Vinci Mysteriet og sine andre bestsellere med professor Langdon i hovedrollen.
Helt nye studier af den verdensberømte maler Michelangelo viser nemlig, at han i flere af sine berømte fresco-malerier i Det Sixtinske Kapel har malet forskellige symboler, tegn og skitser af primært anatomisk karakter.
Det er to forskere fra John Hopkins University, der i tidsskriftet Neurosurgery fortæller om de opsigtsvækkende streger, som bl.a. forestiller detaljerede afbildninger af den menneskelige hjerne. Til den engelske avis siger forskerparret, Ian Suk og Rafael Tamargo:
- Det er højest overraskende, men hvis man følger Michelangelos streger på frescoen ”Separation of Light From Darkness”, er det muligt at tegne fra Guds nakke og skæg på frescoen en fuldstændig anatomisk korrekt gengivelse af den menneskelige hjerne.
Inspirationen kan ifølge forskerne meget vel være kommet fra Leonardo da Vinci, der 20 år tidligere – i 1487 – tegnede et detaljeret studie af menneskets nervebaner. Et studie, som Michelangelo kan have set, da de to store kunstnere arbejdede sammen i Firenze i Italien.
De to forskere, der har gjort det opsigtsvækkende fund, som har været uopdaget i næsten 500 år, har også en anden forklaring på de anatomiske tegninger i de kristne frescoer.
- Vi foreslår, at Michelangelo, en dybt religiøs mand men også en velrenommeret anatomist, med disse tegninger ønskede at forstærke betydningen af begge dele.