Vinteren er aflyst: Vi har bare forlænget efterår

En dansk vinter uden sne og hård frost i år. Det ligner i stigende grad det sandsynlige scenarie. Vi pudser den meteorologiske krystalkugle og finder forklaringen.

Fremtidens danske vintervejr synes allerede at være over os. Det vil sige gråt, regnfuldt, blæsende og plusgrader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bliver dette vinteren uden vinter?

Altså den første vinter i mands minde uden snemænd, is på søen og sneflokke, der kommer vrimlende, mens bilerne kurer rundt, og børnene skriger i kådhed, mens de vælter sig i det hvide pulver?

Muligheden foreligger. Eller skal vi sige: Det ligner i stigende grad det sandsynlige scenarie.

Jeg ved godt, at vi ikke engang er halvvejs i kalendervinteren, og at den meteorologiske vinter først slutter ved forårsjævndøgn 20. marts. Jeg er også klar over, at der faldt en anelse tøsne på enkelte lokaliteter i det jyske i midten af december, og at der har været let nattefrost ved enkelte lejligheder.

Jeg sigter imidlertid ikke til en smule lokal sjap, men til ægte sne samt til vedvarende og landsdækkende dagtemperaturer under frysepunktet. Det har vi endnu til gode, og der er umiddelbart intet hvidt i prognoserne. Blot mildt, blæsende og regnfuldt gråvejr.

DMIs månedsprognose

»Vejret vil de kommende uger minde mere om efterårsvejr end vintervejr.«


Tag bare DMIs månedsprognose – udsendt 7. januar. Den indledes således:

»Vejret vil de kommende uger minde mere om efterårsvejr end vintervejr.«

Meteorologerne tilføjer, at dagtemperaturerne i de kommende fire uger ventes at komme til at ligge på tre til otte grader og om natten mellem to og seks grader. Skal vi kalde det novembervejr.

Vi kan også vende termometeret mod det norske klimaforskningscenter Cicero, der for få dage siden leverede en usædvanligt efterårsagtig sæsonprognose for Europa.

Her slår man fast, at hele seks forskellige modelkørsler af det europæiske vejr til og med marts samstemmende peger på »mildere forhold end normalt, i særdeleshed for Nordeuropa«.

Fra Reykjavik over Tromsø og videre til Helsinki og Warszawa er der udelukkende plustemperaturer aktuelt. I fjordbyen Sunndalsøra mellem Ålesund og Trondheim i Norge strøg kviksølvet 2. januar op på hele 19 grader – ny skandinavisk varmerekord for januar. Som en sommerdag på de breddegrader.

Ordfører i Sunndal Kommune syd for Trondheim, Ståle Refstie, havde ingen problemer med at holde varmen i skjorteærmer 2. januar i år, da temperaturen strøg op på 19 grader – ny skandinavisk varmerekord for januar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tommy Rustad/Aura Avis/Ritzau Scanpix.

Vi skal op i Alperne eller de norske fjelde for at finde sne og frostgrader – eller helt til Moskva, hvor kviksølvet om natten lige netop sniger sig under frysepunktet i disse dage. Hvilket moskovitterne finder usædvanlig varmt for årstiden.

Så hvor er kulden?

Den ligger ikke mindst over Grønland. 2. januar målte vejrstationen på den kridhvide lokalitet Summit midt på indlandsisen isnende 66 minusgrader. Det er ny kulderekord for Grønland i januar og tæt på den laveste temperatur, der nogensinde er målt af instrumenter på verdens største ø.

Dermed er vi i øjeblikket vidne til en markant udgave af det klimafænomen, som meteorologer typisk refererer til som NAO eller den nordatlantiske oscillation. Populært betegnes det som temperaturvippen og udtrykker det forhold, at når der er koldt og solrigt i Grønland, er der typisk mildt, blæsende og regnfuldt på vores breddegrader. Samt omvendt.

Meteorologer bliver bedre og bedre til at forudsige den nordatlantiske oscillations bevægelser, og ifølge de modeller, som norske Cicero refererer til, vil NAOen forblive positiv i de næste par måneder. Står det til troende, har vi en fastlåst vejrsituation på vores breddegrader af kloden – med vedvarende intens kulde i Grønland og det nordlige Canada og lige så vedvarende mildt og gråt vejr i det nordlige Europa.

På den baggrund vil vi hermed advare mod at investere i bobslæder til ungerne, og hvis du har skiftet bilens »sko« til vinterdæk, kan der meget vel være grund til at ærgre dig en smule over investeringen.

Fremtiden er ankommet

Det såkaldte »vintervejr«, vi har oplevet i de forløbne uger, ligger så fint i tråd med forventningerne til fremtidens danske klima, at man nærmest skulle tro, at den skitserede klimafremtid allerede er ankommet.

Ifølge DMIs klimaprognoser må vi forvente »mere af det kedelige vintervejr med grå himmel« i fremtiden. Samt væsentligt mere vinternedbør og højere temperaturer end i dag. Et enkelt kig ud af vinduet denne januardag vil formentlig dokumentere, at der både er vådt – for ikke at sige gennemblødt – derude. Samt mildt og gråt.

Det usædvanlige vejrlig kommer i kølvandet på det varmeste år, der nogensinde er målt af instrumenter i Europa. Det vil sige siden midten af 1800-tallet. Det fremgår af foreløbige data fra det europæiske Copernicus Climate Change Service.

Får vi slet ikke fornøjelsen af et smukt syn som dette i år – og hvor ofte kommer vi til at se det i fremtiden? Landskab ved Vejle 21. december 2010.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

På verdensplan var 2019 det næstvarmeste år, der er målt: Sølle 0,04 grader koldere end det hidtil varmeste målte år, som var 2016. Samtidig fremgår det af Copernicus-datasættet, at de fem varmeste år, der er registreret, er de fem seneste år, og 2010-2019 er det varmeste årti, der er målt globalt.

Det indebærer alt sammen, at det forgangne år var et sted mellem 1,1 og 1,2 grader varmere end middelniveauet ved begyndelsen på industrialderen.

Ifølge Parisaftalen, som praktisk taget alle klodens lande har tilsluttet sig, bør nationerne i fællesskab sigte mod at holde temperaturstigningen »pænt« under to grader og helst ikke over 1,5 grader.

De 1,5 grader nærmer sig dermed med faretruende hast. Den nære fortids hvide danske vintre smelter for øjnene af os.