Vikinger spiste grisetæer

Vikingerne på Trelleborg ved Slagelse var glade for kød og satte tænderne i alt fra hestebøffer, oksestege og lammekøller til grisetæer og grillede geder. Arkæologer er i gang med at undersøge tre store vikingeborge.

Foto: Torben Christensen

De såkaldte trelleborge var vigtige brikker i 900-tallets magtspil, da Harald Blåtand samlede riget og centraliserede statsmagten. Nu er arkæologer ved at tre store vikingeborge.

Vikingerne på Trelleborg ved Slagelse satte tænderne i alt fra hestebøffer, oksestege og lammekøller til grisetæer og grillede geder. Det kan arkæologer konstatere, efter at de er gået i gang med en ny udgravning på en mark uden for borgens grønne vold.

Arkæologerne har indtil videre fundet masser af dyreknogler i markens muld. Knoglerne kan sammen med andre former for affald gøre arkæologerne klogere på livet og hverdagen i og omkring den vestsjællandske vikingeborg i slutningen af 900-tallet.

Det var i øvrigt på den samme mark, at arkæologerne som tidligere omtalt i Berlingske Tidende gjorde det første danske fund af et intakt vikingeskjold.

Udgravningerne ved Trelleborg bliver foretaget i forbindelse med projektet Kongens Borge, hvor arkæologerne også graver ved Aggersborg og Fyrkat. De tre borge bliver kaldt trelleborge. De blev anlagt i slutningen af 900-tallet, da Harald Blåtand var konge af Danmark.

Udgravningerne skal hjælpe arkæologerne fra bl.a. Moesgård Museum og Sydvestsjællands Museum med at tegne et mere præcist og detaljeret billede af borgenes politiske og strategiske betydning, da Harald Blåtand samlede Danmark og centraliserede statsmagten.

»De relaterer sig til den tidlige danske statsmagt«, som projektleder Andres Dobat fra Moesgård Museum og Aarhus Universitet udtrykker det.

Projektet begyndte sidste år med udgravninger ved Fyrkat. I år graver arkæologerne ved Trelleborg. Næste år fortsætter de i det vestsjællandske, men skal også til Aggersborg. Der blev fra 1930erne til 1970erne foretaget udgravninger i selve borgene, og derfor handler det nuværende projekt om at grave i områderne omkring dem.

Magtspillets vigtige brikker
Ifølge Andres Dobat var trelleborgene vigtige brikker i magtspillet i datidens Danmark. De lå nemlig strategisk godt placeret i forhold til vand og dermed den skibsfart, der var så vigtig for vikingerne.

Arkæologerne har allerede fundet de første rester af skibsnagler på marken mellem Trelleborg og den nærliggende å. Der er tidligere fundet skibsnagler på selv borgen, og fundene bekræfter ifølge Andres Dobat, at Trelleborg »har haft stor maritim betydning«. Måske ligger der et eller andet sted i markens våde jord endnu flere skibsrester, der til sammen kan tegne et billede af, at der blev foretaget værftsarbejde ved Trelleborg.

»Borgen ligger tilbagetrukket fra havet. Måske har vikingerne kunnet sejle eller trække deres skibe dertil, hvor de har været i sikkerhed,« forklarer Andres Dobat:

»Men vi ved ikke, hvordan trelleborgene var relateret til søfarten. Det håber vi at blive klogere på med det her projekt.«

Arbejdet ved Trelleborg har også afsløret en grøft eller grav omkring hele den cirkelrunde borg med en indre diameter på 136 meter. Ifølge Andres Dobat er denne grav ny for arkæologerne.

Kilderne er tavse
I første omgang varer projektet to år med et budget på to millioner kroner fra Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond og Augustinus Fonden. Hvis arkæologerne efter de to år når frem til, at der er mere at komme efter, vil de forsøge at finde midler til at fortsætte udgravningerne.

Borgene lå mere eller mindre upåagtede hen i det danske landskab, indtil arkæologiske undersøgelser af Trelleborg i 1930erne nåede frem til, at den var fra vikingetiden. Siden nåede arkæologerne frem til, at også Aggersborg og Fyrkat var fra vikingetiden.

Men selvom de fyldte godt i datidens landskab, så er der er ingen skriftlige vidnesbyrd om dem fra den sene vikingetid eller middelalderen. Ifølge Andres Dobat er det »da også underligt, at de ikke optræder i kilderne«.

Hvordan kan det være?

»Folk må have kendt til dem, så det er svært at forklare, hvorfor de ikke er omtalt,« siger han:

»Måske var de bare nødvendige lige præcis på det tidspunkt, de blev bygget. Måske blev nogle af dem kun brugt i ganske få år. Måske var de en slags kontrolmekanisme, der skulle sikre, at centralmagten var til stede og synlig der, hvor den ikke stod så stærkt.«

I dag bliver trelleborgene, eller cirkelborgene som de også bliver kaldt, betragtet som så vigtige for vikingetiden, at Danmark ifølge Kulturarvsstyrelsen overvejer at søge om at få dem på FN-organisationen UNESCOs verdensarvsliste. Det skal i givet fald ske i forbindelse med en såkaldt serienominering, hvor mange fortidsminder fra vikingetiden bliver indstillet til listen på samme tid, fordi de til sammen repræsenterer vikingetiden som en vigtig del af verdenskulturarven.

»Det vil være en god ide,« lyder det fra Andres Dobat.