»Vi skal alle smittes«: Danmarks omikronvækst ses som en advarsel til verden

Ifølge tidligere SSI-chef er der næppe nogen vej uden om, at langt de fleste danskere bliver smittet med omikronvarianten i de kommende måneder. I kraft af vores detailovervågning af varianter følges udviklingen i Danmark nu intenst over hele verden.

Borgere i kø ved et vaccinationscenter i London 14. december. Ligesom i Danmark vurderes omikronvarianten nu at stå bag cirka halvdelen af al coronasmitte i den britiske hovedstad. Hannah McKay/Ritzau Scanpix

Næsten alt peger på, at den nye coronavariant, omikron, er så smitsom, at langt de fleste danskere vil blive smittet med den i løbet af de nærmeste måneder.

Det vurderer den tidligere og mangeårige chef for Statens Serum Institut (SSI) Nils Strandberg Pedersen.