Vi har skabt en penicillin-planet

Verden står på kanten af en »antibiotisk apokalypse«, advarer eksperter.

Ifølge The Lancet har man i kvæg og mennesker i Kina nu identificeret bakterier, der er resistente over for alle tænkelige typer antibiotika. Med andre ord: Sygdomsbakterier, som lægevidenskaben intet våben har imod. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrey Burmakin

Mikrobiologer er begyndt at advare om, at verden står på kanten af en »antibiotisk apokalypse«. Det vil sige en verden, hvor vi ikke længere er i stand til effektivt at bekæmpe sygdomsbakterier med antibiotika. Hvilket kan få skræmmende følger.

Tegnene har været tydelige i årevis, også i Danmark.

For få uger siden gik DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut ud med en række tankevækkende oplysninger:

På bare to år er mængden af danske patienter, der er inficeret af den livsfarlige multiresistente bakterie VRE, seksdoblet til 303 tilfælde i fjor. Også den farlige CPE-bakterie er i voldsom vækst. Ligeså den langt mere udbredte og ikke nødvendigvis risikable stafylokokbakterie MRSA 398, også kaldet svine-MRSA, der er resistent over for almindelig antibiotika.

I 2006 var ingen danskere, så vidt vides, inficeret af svine-MRSA. I dag skønnes tallet at være 12.000. Hvilket blandt andet kan iagttages i form af et stigende antal patienter – overvejende danskere, der arbejder med levende svin – som har svært ved at bekæmpe almindelige småinfektioner i eksempelvis hudafskrabninger.

Hvor mange, der er døde herhjemme som følge af infektion med multiresistente bakterier, er uvist. Men der er ingen tvivl om, at tallet er støt stigende.

Trøsten er, at tallene fortsat er relativt lave, og at mange andre lande har haft langt større udfordringer på området. Et fremtrædende eksempel er Indien, hvor næsten 60.000 spædbørn døde i 2013 som følge af smitte med bakterier, der er resistente over for antibiotika.

Men det kan ændre sig.

Ifølge en artikel i det førende lægetidsskrift The Lancet har man i kvæg og mennesker i Kina nu identificeret bakterier, der er resistente over for alle tænkelige typer antibiotika. Med andre ord: Sygdomsbakterier, som lægevidenskaben intet våben har imod.

Bakterierne har udviklet en ny mutation ved navn MCR-1, som er immun over for antibiotika, herunder colistin, der har været betragtet som det sidste våben mod særligt hårdføre bakterier af typen E. coli, der findes i menneskers og dyrs tarme.

Det er ikke første gang, at man har opdaget den type teflonagtige bakterier. Men det er første gang, at man har opdaget komplet uimodtagelige bakterier, som indeholder en form for »resistens-DNA«, der problemløst kan overføres fra én type bakterier til en anden. MCR1-mutationen risikerer med andre ord at sprede sig til hele verden. Meget tyder på, at mutationen allerede er dukket op i Laos og Malaysia.

En af de medvirkende forfattere til artiklen i Lancet, professor Timothy Walsh fra universitetet i Cardiff i Wales, siger på den baggrund til BBC:

»Hvis MCR-1 bliver global – hvilket er et spørgsmål om hvornår, ikke hvis – og genet tilpasser sig andre antibiotiske resistens-gener, hvilket er uundgåeligt, så er vi med stor sandsynlighed ankommet til begyndelsen på den post-antibiotiske æra.«

Hvilken æra er det så? Det er en tidsalder, hvor der praktisk taget ingen kur findes mod infektioner med eksempelvis farlige E. coli-bakterier, og hvor den enkelte patients held kommer til at spille en større rolle for helbredelse end medicin og lægekunst. Og hvor vi i 2050 – ifølge den britiske økonom Jim O’Neill – meget vel kan stå i den situation, at flere mennesker vil dø af infektioner end af cancer.

Med andre ord en næsten nulstillet lægeverden, sammenlignelig med tiden før penicillinens fremkomst i slutningen af 1930erne.

Man kan naturligvis håbe, at det i et kapløb med tiden vil lykkes i forskningslaboratorier at identificere MCR-1-mutationens potentielt sårbare punkt.

 

Imens kan man spørge sig selv, hvad i alverden der er gået galt her 87 år efter, at den skotske bakteriolog Alexander Fleming opdagede penicillinen?

Herhjemme kan der være grund til at stille sig kritisk over for den omfattende brug af penicillin i svineproduktionen, hvilket må have spillet en rolle for det stigende antal tilfælde af MRSA-infektioner.

Men lektor Kristian Koefoed Brandt fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet peger på en næsten overset problematik, der efter alt at dømme har spillet en langt mere central rolle for udviklingen af den skræmmende mængde multiresistente bakterier.

Det handler om forholdene de steder, hvor man producerer hovedparten af klodens antibiotika, det vil sige på fabrikker i især Kina og Indien.

»I Indisk spildevand har man eksempelvis målt højere koncentrationer af antibiotika, end man kan måle i en patient, der er på antibiotikakur,« siger Kristian Koefoed Brandt til Ingeniøren.

Det er den værst tænkelige cocktail, for når store mængder antibiotika møder store mængder bakterier, er alle forudsætninger til stede for skabelsen af resistensgener, som bakterierne kan overføre til hinanden.

Vi har skabt en penicillin-planet. Hvor dette vidundermiddel burde have været forbeholdt alvorligt syge patienter, er det efterhånden blevet så udbredt, at snart sagt alle sygdomsbakterier på kloden enten har eller er begyndt at udvikle effektive forsvar mod vores bedste våben.

Som et missilskjold mod atombomber.