Vi får flere kæmpehagl i fremtiden

Tirsdagens voldsomme haglvejr i Midtjylland kan være et forvarsel om flere episoder i fremtiden med store, ødelæggende isprojektiler fra skyerne. I visse tilfælde kan hagl blive så store som volleybolde og slå mennesker ihjel.

Haglvejr rammer mange steder i verden. Øverst til venstre har en person samlet en bunke hagl i London, mens biler i Sydney har fået smadret ruderne af store halg til højre. Nederst til venstre har en gruppe mennesker søgt ly i Berlin. Til højre ses en optårnet bygesky, en Cumulonimbus. Fotocollage: Dorthe Ørsig Fold sammen
Læs mere

For to uger siden gik det ud over de fynske æbleplantager. Og natten til tirsdag var det især bilejere og landmænd, der bogstavelig talt stod for skud, da et helt usædvanlig voldsomt haglvejr med lyn, torden og skybrud trak et spor af ødelæggelse op gennem det centrale Jylland.

Visse steder lagde haglene sig i dynger på op til ti centimeters tykkelse; andre steder var haglene så store som golfbolde, hvilket er meget usædvanligt i Danmark.

På baggrund af oplysninger fra forsikringsselskabet Alm. Brand vurderer Forsikringsoplysningen, at flere tusinde biler i det jyske har fået tagskader og lignende som følge af haglvejret. Dertil kommer talrige ødelagte udestuer og drivhuse samt et endnu ikke opgjort tab i millionstørrelsen på baggrund af beskadigede og nedslåede afgrøder på de jyske marker.

»Jeg erindrer ikke, at vi nogensinde tidligere har oplevet så mange skader som følge af et haglvejr i Danmark,« siger konsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen.

Flere hagl i vente
På Danmarks Meteorologiske Institut medgiver seniorklimatolog John Cappelen, at der var tale om hagl af en sjælden stor størrelse.

»Vi får ikke hagl herhjemme af den størrelse hvert eneste år. Det er dog set før, så helt usædvanligt er det ikke,« siger han.

Får vi vil flere af den slags kraftige haglbyger at se i fremtiden som følge af den globale opvarmning?

»Det er der en del, der tyder på. Hvis atmosfæren bliver varmere og varmere, og stratosfæren forbliver kold, så vil der være mere energi til stede. Det giver kraftige byger, og med de kraftige byger vil der opstå hidsigere regnbyger og hidsigere haglbyger samt muligvis flere skypumper og tordenbyger. Forudsigelserne siger, at vi ikke får flere kraftigere nedbørshændelser om året, men de, der kommer, bliver kraftigere. Der kommer simpelthen mere vand ud af dem,« siger John Cappelen.

Hagl på 14 centimeter
Danmark kan dog slet ikke følge med andre himmelstrøg, når det gælder store hagl. Ifølge John Cappelen faldt det største dokumenterede haglstykke over den amerikanske delstat Kansas i 1970. Det vejede 757 gram og havde en diameter på over 14 cm.

Fra det centrale Asien er der dog forlydender om hagl på størrelse med volleybolde og med en vægt på over ét kilo. I Bangladesh og det nærliggende indiske Deccan-distrikt producerer en fjerdedel af alle haglstorme hagl med en diameter på mindst en tomme (2,54 cm) stykket. Det var da også netop i Deccan-området, at et haglvejr 30. april 1888 forårsagede det største antal dødsfald i historien som følge af de faldende isprojektiler. 246 mennesker blev dræbt af de kolde bomber fra skyerne.

Men så sent som 14. april 1999 skabte et ekstremt kraftigt haglvejr over storbyen Sydney i Australien de største ødelæggelser, man nogensinde har registreret som følge af det ubehagelige vejrfænomen. Seks milliarder kroner kostede skaderne på biler, bygninger og afgrøder.

Europas mest haglangrebne område er det sydvestlige Frankrig, der tilmed har den højeste frekvens i verden af store hagl efter Indien-Bangladesh.

Ifølge John Cappelen kan man sammenligne et stort haglstykke med et løg:

»Man kan simpelthen skrælle lag på lag af, fordi isstykket får tilført et nyt lag is, hver gang det stiger til vejrs i skyen, der er præget af kraftige op- og nedagående vinde. Så jo mere energi, der er i skyen, jo større er sandsynligheden for, at haglet bliver stort.«

Omdanner hagl til regn
Klimatologen forklarer i øvrigt, at man i mange lande, ikke mindst Kina og USA, benytter sig af såkaldt vejrmodifikation for så at sige at kvæle haglbyger og få bygeskyerne til at afgive regn i stedet for hagl.

Det sker ved fra fly eller kanoner på landjorden at oversprøjte skyerne med sølviodid, en aerosol, som regndråber kan fortættes omkring, så de falder ned som almindelig vandnedbør.

Metoden er dog også så småt ved at vinde indpas herhjemme. En sydfynsk frugtavler har således modtager flere klager fra sine naboer her i sommer, idet han ofte affyrer en kraftig antihaglkanon, der afgiver drøn på 100 decibel, skriver fyn.dk.