»Vi er i en meget ekstrem situation« – Sydeuropa gisper igen under ubærlig hedekuppel, og nu kan rekorden blive slået

Efter voldsom hedebølge i sidste uge bygger intens varme atter op over Sydeuropa. Også store dele af USA og Østasien gisper under rekordhøje temperaturer. Vi rejser vejrkortet rundt og finder forklaringerne på den reelt historiske varme, der nu rammer planeten.

Siden mennesker begyndte at forlade Afrika for cirka 100.000 år siden, har vores planet næppe været varmere end lige nøjagtig her i juli 2023.

Vi er i et nyt klimafarvand, og det mærkes på alle kontinenter, men i disse dage ikke mindst i det sydvestlige USA, i Sydeuropa og i Østasien.