Vi er blevet smartere og smartere

Tom Teasdale, psykolog og lektor på Københavns Universitet, har siden 1984 indsamlet alle intelligenstestresultaterne fra sessionerne i forsvaret. Materialet er unikt, for intelligensprøven er uændret gennem 50 år, og 90 procent af alle mænd i Danmark er testet.

»Optimistisk set kan man sige, at vi faktisk er blevet mere intelligente,« siger lektor fra Københavns Universitet, Tom Teasdale. <br>Foto: Rune Feldt-Rasmussen Fold sammen
Læs mere

Interview

Hvad er Flynn-effekten?

»Flynn-effekten er den stigning i intelligens, som man har kunnet konstatere i mange udviklede lande. Gennem de sidste årtier er præstationerne i intelligenstestene blevet bedre og bedre. Om man kan sige, at vi er blevet mere intelligente kommer an på, hvordan man definerer intelligens. Men vi klarer i al fald de intelligenstest bedre og bedre. Om det så også udmønter sig i andre aspekter af vores dagligdag, det ved jeg ikke. Men optimistisk set kan man sige, at vi faktisk er blevet mere intelligente. Jeg tror i al fald ikke, at den stigning vi ser i testresultaterne er fuldstændig kunstig.«

Hvad skyldes det?

»Der er delte meninger om årsagerne til Flynn-effekten. Nogle mener, at det skyldes den forbedrede ernæring. Hjernen har godt af god mad. Andre mener, at for eksempel mødre er blevet bedre til at passe på sig selv under graviditeten, og at den generelle sundhedstilstand er forbedret. Og endelig er der forklaringen, som jeg hælder til, at uddannelsesystemet er forbedret. Men der er jo aldrig enighed blandt forskere om noget som helst - og altså heller ikke om det her. Dog mener jeg godt, at man kan sige, at der er en vis enighed om, at det her fortrinsvist skyldes nogle sociale ændringer - såsom udvidet skolegang og muligvis også nogle anderledes familieforhold, hvor man tager sig mere tid til børnene - snarere end det kan tilskrives biologiske ændringer som for eksempel ernæring, sygdomme eller decideret genetik.«

Gælder Flynn-effekten også for kvinder?

»Der er desværre ikke så mange egentlige beviser, eftersom kvinder ikke på samme måde er blevet testet. Man har jo simpelthen testet 90 procent af alle mænd i Danmark gennem de sidste 50 år. Det eneste land, der kan vise de samme resultater for kvinder er Israel, hvor kvinderne også har værnepligt. Og der ser det ud som om, at kvinderne følger med. Jeg er personligt overhovedet ikke i tvivl om, at Flynn-effekten også er gældende for kvinderne. Det er nærmest utænkeligt, at sådan en markant stigning gennem så mange år kun skulle være gældende for unge mænd.«

Hvad er det for en intelligens, man måler ved sessionen?

»Det er evnen til en abstrakt her-og-nu problemløsning. Det er ikke en test i paratviden, som ofte bliver inkluderet i andre test, hvor man skal give definitioner på ord eller kunne fortælle, hvad hovedstanden i Thailand hedder. Det er derimod opgaver, hvor man skal få forskellige information til at hænge sammen. det kan være ord, tal eller figurer, som man skal se sammenhængen i.«

Giver det overhovdet mening at bruge de samme tests gennem 50 år? - samfundet ændrer sig, og det samme gør de unge mænd, der skal igennem prøven.

»Det er et godt spørgsmål. Det er ret unikt, at man i Danmark har kunnet bruge de samme tests igennem 50 år. Det giver dog mening, fordi de tester abstraktionsniveau. Der er simpelthen ikke meget i materialet, der kan blive forældet.«

Hvad kan man bruge viden om Flynn-effekten til?

»Jeg ved det ikke. Man kan sige, at det er godt, at vi har haft en stigning. Det ville i al fald være trist, hvis der havde været et fald. Nu kan vi jo i al fald sige, at der er et fald, som nok har noget med udviklingen i uddannelsesystemet at gøre.«mss@berlingske.dk

lha@berlingske.dk