Vi bliver højere og højere: Her er hemmeligheden

Mennesker bliver højere og højere, og ifølge dansk sundhedsprofessor kan hemmeligheden meget vel være mælk.

Hollandske mænd og lettiske kvinder er i gennemsnit de højeste mennesker på planeten.

Det fremgår af en omfattende international undersøgelse, hvor 800 forskere har studeret både historiske og nutidige højdedata hos 19 millioner mennesker i næsten 200 lande.

Danskere er det højeste folkefærd blandt de nordiske lande med danske mænd på den globale højderanglistes femteplads og kvinderne på syvendepladsen. Danske mænd født i 1996 er således i gennemsnit næsten 182 cm høje, mens jævnaldrende danske kvinder har en middelhøjde på omkring 167 cm.

Det er omkring en cm lavere end verdensrekordholderne fra Holland og Letland. I det hele taget er klodens giganter koncentreret i Nord- og Østeuropa.

Til gengæld har de sydkoreanske kvinder taget det største højdespring af alle i de seneste 100 år og kan nu forvente at blive hele 20,2 cm højere end deres nationale medsøskende fra forrige århundredskifte. I dag er de syd­koreanske kvinder blandt de ti procent højeste i verden, mens de for 100 år siden var blandt de absolut laveste. Også kinesere og japanere har taget nogle gevaldige spring opad i de seneste årtier.

På herresiden er højdespringeren dog iranske mænd, der i dag bliver over 16 cm højere, end de gjorde for 100 år siden.

Men der findes stadig overmåde lave voksne mennesker på kloden. For eksempel er en 18-årig kvinde fra Guatemala i gennemsnit bare 149 cm høj i dag – en vækst på ni cm på 100 år. 140 cm svarer til højden af en helt gennemsnitlig tiårig dansk pige.

Helt generelt bliver mennesker i dag højere, end de gjorde omkring forrige århundredskifte, men der er eksempler på nationer, hvor højden har været dalende i de seneste årtier. Det gælder ikke mindst i en række lande syd for Sahara, herunder i Sierra Leone og Uganda.

Højde er godt

Ifølge professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet synes en god højde at have positiv indflydelse på mennesker.

»På de store linjer er der en sammenhæng mellem højden og hvor meget, du tjener, og hvor længe, du lever. Højden synes også at have en positiv indflydelse på den kognitive formåen, men det er et følsomt emne, som det er svært at kommunikere, for alle kender korte mennesker, der er utroligt kloge,« forklarer professoren, der er en af de danske bidragydere til den internationale højde­undersøgelse.

Lav vækst hænger ifølge Kim Fleicher Michaelsen ofte sammen med dårlig ernæring og angreb af infektionssygdomme i børns første leveår:

»Hvis det går galt i de første cirka to leveår på de områder, så peger forskningen på, at man både bliver påvirket på højden og på en række andre faktorer. Så det er meget sandsynligt, at den faldende højde blandt voksne i en række lande syd for Sahara hænger sammen med dårlig ernæring, ringe hygiejne og infektioner tidligt i livet. Vi har forskningsprojekter i Uganda, Etiopien og Cambodia, hvor vi netop undersøger, hvordan vi kan optimere ernæringen i de første leveår for at bedre højdevæksten.«

Men hvad er så opskriften på en god og efter alt at dømme sund højde?

»Vores hypotese er, at det er et højt indtag af animalsk protein, specielt mælk. Vi har lavet studier, hvor vi gav syvårige drenge en masse mælk eller en masse kød, og her pegede det på, at især mælken var en højdefaktor. Det indebærer dog ikke, at vi vil opfordre mødre til at hælde voldsomt meget mælk på deres børn, for der kan også være negative effekter at et højt mælkeindtag. Generelt handler det om at holde en fornuftig balance mellem vegetabilsk og animalsk protein.«

Og den balance synes man at have opnået i lande som Holland, Danmark, Tjekkiet og i de baltiske nationer – alle landbrugslande med en høj eller ret høj animalsk produktion. Samtidig peger meget på, at man i disse lande er tæt på at nå højdegrænsen, mens der stadig er rum for nogle få ekstra centimeter i eksempelvis de sydeuropæiske lande.

Det er i øvrigt heller ikke specielt ønskværdigt at blive megahøj, for høj vækst kan i mange tilfælde kobles til øget risiko for visse cancerformer, herunder prostatakræft blandt mænd.

Det internationale forskningsresultat under ledelse af Imperial College London er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift eLife.