Verdens vildeste arbejdsplads

Hvad er Den Internationale Rumstation for en maskine, hvordan er livet som vægtløs ombord, og hvilke farer lurer oppe i det jumbojetstore laboratorium 400 km over Jorden? Vi giver det store overblik over Andreas Mogensens enestående arbejdsplads frem til på lørdag.

Den Internationale Rumstation
Læs mere
Fold sammen

Hvad er ISS?

Den Internationale Rumstation, ISS, er det største og dyreste forskningsprojekt, menneskeheden nogensinde har kastet sig ud i. Rusland og USA begyndte at bygge ISS op i 1998, og siden har den stadige udbygning, også med bidrag fra Europa og Japan, bragt dens volumen op på Jumbojet-størrelse og dens samlede pris inklusive drift på omkring 1.000 mia. kr. ISS ville formentlig aldrig være blevet realiseret, hvis ikke det havde været for Sovjetunionens sammenbrud og de stadig stigende omkostninger forbundet med rumfart. Det var derfor oplagt for NASA og de russiske rumfartsmyndigheder, der i forvejen havde stor erfaring med rumstationen Mir, at samarbejde fredeligt om at opbygge et kæmpelaboratorium i rummet. ISS har været permanent beboet af skiftende astronautbesætninger siden 2000. Den farer rundt om Jorden med næsten 28.000 km/t i en højde af ca. 400 km over kloden og gennemfører omtrent 16 jordkredsløb i døgnet.

Hvordan ser der ud på ISS?

Stationen er opbygget af talrige moduler, som er opsendt med ubemandede fragtrumskibe eller (frem til 2011) med de nu hedengangne amerikanske rumfærger. Modulerne, der i princippet er forbundne rør, som kan lukkes med tætte luger, går både på langs, tværs og vertikalt og er på ydersiden dækket af kølerør, lange rækker af solpaneler, dockingstationer til rumskibe samt et par robotarme. Indvendigt tjener de fleste moduler videnskabelige formål, så der er overalt fyldt op med racks af instrumenter, computere, el-stik og måleinstrumenter. Et af de vigtige elementer er det 6,9 meter lange europæiske Columbusmodul, som er Mogensens vigtigste arbejdsplads. Dertil kommer mindre sove- og opholdsafdelinger, toiletter, mad- og varelagre.

Er der stille om bord?

Nej, der larmer. Ikke mindst i de russiske moduler. Det skyldes den vedvarende ventilation, der skal sørge for konstant udskiftning af luft og sikre, at kuldioxidholdig udåndingsluft forsvinder fra de ombordværendes ansigter.

 

Kan man kigge ud?

Ja, der er flere små vinduer samt et enkelt helt formidabelt udsigtspunkt. Det er cupolaen – en udsigtskuppel bestående af seks trapezformede vinduer samt et stort, rundt vindue i midten: Det største nogensinde lavet til rumfart. Det har en diameter på 80 cm. Cupolaen blev fragtet op med en rumfærge i 2010 og har siden medvirket til at højne livskvaliteten ombord. Fra vinduerne har man menneskehedens mest overvældende udsigt til vores blå planet. Andreas Mogensen ser frem til at kunne sidde i cupolaen og nyde udsigten, og han har sagt, at han håber at få øje på Danmark.

Hvordan er det at være vægtløs?

Ifølge astronauter er det en overvældende og fantastisk oplevelse. Man kan så let som ingenting »løfte« og flytte genstande, der på Jorden ville veje flere hundrede kilo. Og man kan »flyve« fra den ene ende af et modul til den anden med blot et enkelt skub. Men det kræver tilvænning. Rumdebuterende astronauter som Andreas Mogensen risikerer rumsyge med kvalme og hovedpine. Dertil kommer rygsmerter, fordi ryghvirvlerne giver sig uden det manglende tryk. Man kan vokse med flere centimeter. Det forsøger Andreas Mogensen at modvirke ved at være iført et stramt såkaldt »skinsuit« i en del af sine vågne timer. Den danske rumpioner når under sine otte dage på ISS ikke at vænne sig til at være vægtløs. Man bliver forvirret over, hvad der er oppe og nede, fordi der reelt ikke er et »oppe« eller »nede«. Og hvis man kommer til at sætte lidt for hårdt fra med et skub fra en væg, farer man for hurtigt af sted og risikerer at slå sig eller ødelægge udstyr. Dertil kommer al besværet med at kontrollere væske, der bare svæver rundt som dråber – det være sig fra et nys, fra drikkevarer eller, allerværst, opkast og lignende.

Hvordan går man på toilettet og tager bad på ISS?

Der er to toiletter. De fungerer ved, at de suger alt det, man nu skal af med, ned i nogle containere. Men man kan ikke bruge toilettet, før man er godt spændt fast. Man kan ikke tage bad som på Jorden, for vandet ville bare blive hængende uden på kroppen. Desuden skal man spare på vandet. Derfor vasker astronauterne kroppen med en renseklud. Håret »vasker« man ved at anvende en særlig tørshampoo, som man gnider ind i håret med et lille håndklæde. Det er vigtigt at suge alle løse hår op, for det er ubehageligt at få små, svævende hår i øjne eller mund.

Hvad og hvordan spiser man?

Alle drikkevarer ligger i forseglede beholdere, som man drikker af med sugerør. Maden er præfabrikeret, ofte frysetørret og ligger typisk i dåser eller vakuumposer – det være sig ris, grøntsager eller kød. En del af maden varmes op eller tilsættes varmt vand. Man kan spise maden på stort set samme måde som på Jorden. Men f.eks. kan man ikke spise almindeligt brød, fordi det krummer. Til gengæld kan man f.eks. spise tortillas, fordi man kan bide i det uden risiko for at skabe små skyer af krummer. Man kan også smøre eksempelvis honning eller peanutbutter på tortillaerne, fordi det klæber.

Hvordan sover man?

Der er seks små, polstrede sovekabiner ombord. Her kan astronauterne lukke døren og hoppe i en sovepose, der er fastspændt til væggen. Hvis den ikke var fastspændt, ville de risikere at flyde rundt inde i kabinen. Mens Andreas Mogensen er på ISS, er der ni ombordværende. Af samme årsag har han ikke en sovekabine, men må finde et roligt og mørkt hjørne, hvor han kan spænde sin sovepose fast. Man sover typisk dårligere og i kortere tid ad gangen end på Jorden. Det skyldes bl.a., at der går kuk i kroppens indre ur, fordi man opholder sig konstant i kunstig belysning, og hvis man kigger ud af et vindue, er der evig skift mellem nat og dag på planeten nedenunder. Mange har også mareridt.

Fold sammen
Læs mere

Hvad består hverdagen af på ISS?

Især tre ting: videnskabelige eksperimenter, vedligeholdelse og motion. Det primære formål med ISS er at få en dybere forståelse af leveforholdene under vægtløshed og de praktiske vanskeligheder forbundet med at leve og overleve på langvarige rummissioner, eksempelvis til Mars. Dertil kommer jordobservationer, målinger af kosmisk stråling, solvind og meget andet. Andreas Mogensen har et meget intensivt ophold på ISS og skal gennemføre talrige opgaver og eksperimenter på 15-16 timer lange arbejdsdage.

Ofte skal der også udføres små og større reparationer eller udskiftninger af nedbrudte elementer, det være sig toiletter, elpærer, ventilation eller klimaanlæg. I nogle tilfælde er det nødvendigt med langvarige rumvandringer for at reparere solpaneler, udvendige instrumenter og lignende. Der hersker også stor travlhed, når der ankommer rumskibe med fragt eller nye astronauter.

Endelig bruger hvert enkelt besætningsmedlem dagligt et par timer på hård motion og træning, bl.a. på særlige løbebånd og danskudviklede motionscykler. Uden træning svækkes knogler og muskler med stor hast i vægtløsheden.

Kan astronauterne ringe og sende mail fra ISS?

Ja, der er internet ombord. Men af sikkerhedshensyn må de ikke medbringe personlig mobil, iPad eller computer. Fra computere på ISS kan de sende mail, og via et særligt computerprogram kan de på udvalgte tidspunkter videotelefonere til familie og lignende.

Hvem er på ISS under Andreas Mogensens ophold?

Andreas Mogensen ankom fredag til ISS med russeren Sergey Volkov og kasakheren Ajdyn Aimbetov. På ISS er i forvejen russerne Gennady Padalka, Mikhail Kornienko og Oleg Kononenko, amerikanerne Scott Kelly og Kjell Lindgren samt japaneren Kimiya Yui. Kelly og Kornienko skal opholde sig i et helt år på ISS som led i et medicinsk forsøg. Padalka er den aktuelle kommandør eller chef på ISS. På returrejsen får Mogensen følgeskab af Padalka og Aimbetov. Ved hjemkomsten vil Gennady Padalka være den mest erfarne astronaut i historien med sammenlagt 804 dage i rummet bag sig.

Hvilke farer hersker på ISS?

De tre største farer er nok brand, ammoniak og rumskrot. Så sent som 16. juli måtte besætningen i hast krybe i ly i en Sojuz-kapsel som følge af risiko for kollision med rumskrot. Selv stumper på mindre end en centimeter fra ødelagte satellitter kan slå hul på skroget. Efterfølgende ændrede man ved hjælp af raketdyser på rumstationens højde og dermed kredsløb, hvilket i øvrigt er årsag til, at Andreas Mogensen og co. måtte bruge 51 timer og ikke bare seks på at nå derop fra Jorden.

I 1997 opstod der en livstruende brand på den russiske rumstation Mir. Det lykkedes i sidste øjeblik besætningen at nedkæmpe branden. Det har ført til meget omfattende brandsikkerhed på ISS.

Den sundhedsfarlige væske ammoniak bruges til nedkøling på ISS. I januar i år måtte de amerikanske astronauter ombord søge tilflugt i den russiske afdeling som følge af mistanke om ammoniaklæk. Heldigvis viste det sig at være falsk alarm.