Mens vi venter på Google Glass, den førerløse Google-bil og øjeblikkelig taleoversættelse, har en række af Larry Page og Sergey Brins innovative medarbejdere skabt endnu et forbilledligt pædagogisk program på den geografiske front, der jo er blandt Googles kernekompetencer.

Programmet hedder Timelapse, og det dokumenterer med næsten rystende klarhed i hvor høj grad, at mennesker har gjort indhug i deres planet gennem de seneste 30 år.

Det fascinerende geografiske værktøj er baseret på over to millioner op til 30 år gamle satellitfotos af hele kloden. Det har gjort Google og samarbejdspartneren USGS (USAs geologiske undersøgelser) i stand til at skabe timelapse-videoer, der komprimerer næsten tre årtiers udvikling på jordoverfladen ned til øjenåbnende dokumentation for vores heftige indgriben i naturen.

Las Vegas og Dubai vokser med forrygende hast, store regnskovsområder i Amazonas og en gletsjer i Alaska forsvinder nærmest som dug for solen, og det samme gør kæmpesøerne Urmia og Aral i henholdsvis Iran og Centralasien.

Dertil kommer satellitdokumentation for den stadigt mere omfattende kulminedrift i den amerikanske delstat Wyoming samt for et kolossalt kunstvandingsprojekt, der har forandret en god bid af den ellers golde saudiarabiske ørken til spirende grønt landbrug

På den måde bliver man filmisk vidne til den uhyre omfattende urbanisering, industrialisering, skovrydning, kunstvanding, råstofudnyttelse og menneskeskabte klimapåvirkning, der har fundet sted på kloden siden 1984.

Fra et punkt i nyere verdenshistorie, hvor vi var 4,5 milliarder mennesker til i dag godt syv milliarder. Fra en ikke særlig fjern tidsalder, hvor ca. 1,8 milliarder mennesker boede i byområder til op mod fire milliarder i dag. Fra en epoke for en generation siden, hvor omkring 400 millioner biler, busser og lastbiler kørte rundt på klodens landeveje til over én milliard i dag.

Imens er der forsvundet skovområder svarende til tre-fire gange Danmark hvert eneste år, dyre- og plantearter uddør med en hast, der ikke er set i millioner af år, og det globale CO2-udslip er stort set fordoblet. Vores fingeraftryk er enormt og synligt langt ude fra rummet.

Miljøkatastrofe

Det er vanskeligt at fremhæve én timelapse-optagelse som vigtigere end en anden. Men skal man gøre det, er satellitvideoen af Aralsøen måske den mest tankevækkende. På filmen stort forsvinder den enorme saltholdige sø – engang verdens fjerde største – nærmest som havde nogen hevet en gigantisk prop op fra bunden af den.

I dag er den bare en tiendedel af fordums størrelse, ganske enkelt fordi de floder, der engang førte store mængder vand, næring og fisk ind, blev bortdirigeret under sovjetstyret til en række enorme kunstvandingsprojekter.

I dag har Aralsøen den tvivlsomme fornøjelse at være udnævnt til en af verdens største miljøkatastrofer. Fiskene er døde, det samme er fortidens fiskeindustri, og klimaet har ændret sig til det værre. Heldigvis forsøger lokale myndigheder i dag at rette på op fortidens synder med det resultat, at søen nu er svagt voksende.

Næsten lige så fascinerende er det at iagttage ørken-boombyerne Dubai og Las Vegas’ formidable vækst. I 1980 boede der godt en halv million i Las Vegas, i dag næsten det firedobbelte.

I Dubai har udviklingen været endnu mere forrygende – fra 370.000 mennesker i 1985 til over 1,8 millioner i dag. Og samtidig har det arabiske by-emirat indvundet flere kvadratkilometer land af havet og forandret sand til grønne oaser, bl.a. med afsaltet havvand. Det står alt sammen tydeligt aftegnet i Googles satellitvideoer.

For Las Vegas’ vedkommende kan man også følge, hvordan vandstanden i det nærliggende og meget store ferskvandsreservoir Lake Mead ved foden af Hooverdæmningen falder støt i takt med stigende tørke og øget vandforbrug i spillebyen.

Googles timelapse-film dokumenterer en næsten ubegribelig forandring af kloden gennem de seneste knap 30 år.

Og de illustrerer, enkelt og pædagogisk, at vi naturligvis ikke uhindret kan fortsætte i samme spor i årtierne fremover uden at gøre uoprettelig skade på den eneste planet, vi har til rådighed.