Ventetidsgaranti truer fagligheden

Den nye ventetidsgaranti kaldes en »håndsrækning til privatklinikker«. Fagfolk frygter, at den objektive, lægefaglige vurdering ofres og opfordrer regeringen til at udligne forskellene mellem private og offentlige sygehuse.

Når synet sløres af grå stær eller albuen har lidt overlast, skal danskere efter 1. oktober kun vente én måned på behandlingen af deres skavank. Den nye ventelistegaranti halverer ventetiden og betyder, at flere danskere efter alt at dømme sendes på privatklinik på det offentliges regning. Siden den nuværende ventelistegaranti på to måneder trådte i kraft tilbage i 2002, har offentlige kunder fyldt mere og mere i kundekartoteket, medgiver privatklinikkerne. Og kigger man på antallet af aftaler mellem regionerne og privatklinikker, understreges tendensen. Siden 2002 er antallet af »aflastningsaftaler« mere end tredoblet.

Spørger man det private marked, forventer klinikkerne en øget travlhed, når ventelistegarantien sænkes yderligere til en måned pr. 1. oktober i år. Det viser en rundspørge blandt 10 privathospitaler, som Berlingske Tidende har foretaget.

Men mens de fleste fagfolk er enige om, at den første ventelistegaranti på to måneder var fornuftig, så kaldes den nye ventelistegaranti for en »ikke faglig begrundet håndsrækning til de private«.

Utætte skodder
Blandt de kritiske røster findes Torben Mogensen, lægelig direktør ved Hvidovre Hospital, og han frygter blandt andet, at den objektive lægefaglige vurdering er i fare med 2007-garantien. Når praktiserende læger fra 1. oktober henviser patienter videre i systemet, vil flere formentlig vælge at sende borgerne direkte til en privatklinik for at spare tid. For den nye ventelistegaranti levner dårligt plads til en undersøgelse på det offentlige hospital. Det betyder, at privatklinikkens egne læger i fremtiden vurderer, om der er behov for et indgreb.

»I dag stiller det offentlige diagnosen, men i fremtiden vil der være en lang række tilfælde, hvor vi ikke kan lave undersøgelsen, og hvor de private selv kan bestemme behandlingen. Erfaringer fra andre lande viser, at privathospitalets læger har en interesse i at behandle så meget som muligt. Indikatorerne sidder så at sige løsere,« mener Torben Mogensen.

Skæv konkurrence
Men ikke nok med at objektiviteten går fløjten, så har de offentlige sygehuse ringere kort på hånden til at tage konkurrencen op med de private, mener Torben Mogensen og hans kollegaer på Hvidovre Hospitals ortopædkirurgiske afdeling. Når det offentlige sygehus sender regningen for en operation videre i systemet, så går 50 procent af betalingen ud til hospitalet. Og to tredjedele af det beløb finansierer selve indgrebet ude i afdelingen. Resten af pengene fordeles mellem regionerne og sygehusene og skal dække udgifter til medicinske og akutte patienter. Udgifter, som privatklinikker ikke tumler med.

Når en operation forløber i det private, får hospitalet hele fortjenesten. Samtidig har privathospitalerne ret til at takke nej til en dyr og kompliceret operation. Dermed har de private hospitaler lettere ved at skumme gevinsterne ved operationer end de offentlige, da udgifterne ved en operation takseres ens, uanset om de forløber i det offentlige eller i det private.

Den nuværende ordning betyder ifølge lægelig direktør Torben Mogensen, at privatklinikker primært vil vælge de mest rentable operationer, og »rugbrødsvaren« siver fra det offentlige og ud i det private.

»Allerede nu har vi svært ved at dække udgifterne til en lang række operationer. Samtidig skal vi tage os af de akutte og ofte dyre operationer. Øger man så konkurrencen på vores grundprodukter, bliver det offentlige for alvor klemt, især fordi vi ikke kan hamle op med lønningerne på de private sygehuse,« udreder Hvidovre Hospitals lægelig direktør, Torben Mogensen.

Fagligheden trues
Det større økonomiske råderum til lønninger er for alvor en trussel mod fagligheden i det offentlige. Flere ledende overlæger på landets ortopædkirurgiske afdelinger, som Berlingske Tidende har talt med, oplever, at private sygehuse bejler kraftigt til de ansatte. Hårdest ramt er Aalborg Sygehus, hvor blandt andet en helt ny privatklinik inden for et år har tappet fem speciallæger.

Klinikchef Hans Peter Jensen mener, at man i Aalborg med et par års forsinkelse oplever det pres, som tidligere har udspillet sig særligt i Århus og København.

»Vi har været forskånet længe, men nu kan vi mærke konkurrencen. Det var sådan set først i januar i år, at vi fik en direkte konkurrent, og det er da klart, at der er rift om de samme speciallæger,« siger klinikchefen, som frygter, at flere af afdelingens dygtige sygeplejersker og speciallæger forsvinder med 2007-garantien.

Fri-klinikker
På Hvidovre Hospital håber man, at regeringen vil gøre konkurrencen mere lige. En mulig løsning er ifølge lægelig direktør, Torben Mogensen, at man om eftermiddagen og aftenen udnytter kapaciteten på det offentlige ved at åbne privatafdelinger i fri konkurrence med andre privatklinikker. På den måde forventer man, at pengestrømmen vil vende tilbage til det offentlige.

»Vi vil gerne være med til at lave vores del af kagen for at beholde pengene i det offentlige. Så hvis man vælger at skærpe konkurrencen, hvorfor så ikke give det offentlige mulighed for at deltage?« spørger lægelig direktør ved Hvidovre Hospital, Torben Mogensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller Venstres sundhedsordfører.