Velfærdsteknologi skal handle om mere end udstyr

For at få størst udbytte af velfærdsteknologi skal der fokus på arbejdsgangene frem for selve udstyret, viser erfaringer fra England. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er enig.

Kulturen og organiseringen omkring teknologien skal i større fokus end selve udstyret, for at få mere udbytte af velfærdsteknologi. Modelfoto: Iris / Scanpix Fold sammen
Læs mere

Velfærdsteknologi skal handle mindre om udstyr - og mere om, hvordan teknologien ændrer den dagligdag, borgerne lever i.

Selvom det er teknologien, der skaber mulighederne - eksempelvis for at anvende videomøder med lægen og hospitalet i stedet for at møde fysisk op, eller aflaste medarbejdere i sektoren så de kan bruge flere kræfter andre steder, er det nu kulturen og arbejdsgangene, der skal mere i fokus for at få mest muligt ud af indsatsen på området.

Det siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til Berlingske i forbindelse med fremlæggelsen af planen for den fremtidige digitalisering af Danmark, der blev fremlagt mandag.

»Samtidig med at man investerer midler i hardware og analyser, skal organisationerne ændres, så hardwareinvesteringerne giver mening. Hvis man ikke reorganiserer den måde, som vi servicerer på, får vi ikke nok ud af omlægningerne. Der har været sat strøm til rigtigt meget papir, men det er gjort på samme måde som hidtil i stedet for at udvikle arbejdsgangen,« siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til Berlingske.

Fokus på udstyr skal skrues ned

En af de største barrierer for at få udbredt velfærdsteknologi er ifølge teknologi- og rådgivningsvirksomheden PA Consulting Group at få ændret kulturen. Der er en tendens til at have for meget fokus på selve teknologien og sætte succeskriterierne efter, hvor meget udstyr, der bliver taget i brug.

Det oplever to af virksomhedens britiske eksperter i velfærdsteknologi George MacGinnis og Steve Carefull, der har været i Danmark for at præsentere erfaringer fra England - blandt andet fra arbejdet i den engelske kommune Hampshire om at få udbredt telemedicin, der er betegnelsen for indførsel af eksempelvis videomøder i stedet for fysisk at møde op hos lægen eller på hospitalet.

»En af de fejl, der tidligere er blevet gjort i England er, at der har været alt for meget fokus på selve udstyret, mens kulturelementet er blevet negligeret. Når det sker, ender man med at have nogle, som er rigtig gode til at levere produkterne, men ingen der vil have dem, fordi hverken medarbejdere i sektoren eller modtagerne tror på værdien,« siger Steve Carefull.

I projektet Hampshire, som er et af flere projekter, der blev startet i april og gik i luften med de første services 1. august, har PA Consulting Group særligt arbejdet med at sætte fokus på, hvordan teknologierne og selve servicen bliver modtaget af borgerne og personalet.

»Vi har i Hampshire arbejdet med at få ændret indstillingen, så resultaterne bliver målt på, hvor stor en forskel teknologien gør for borgerne - at de eksempelvis føler sig sikre i eget eget hjem, fordi de kan få hjælp via telemedicin i situationer, hvor de ikke kan få besøg ansigt-til-ansigt,« siger Steve Carefull.

Han forklarer, at en af de afgørende elementer heri har været at arbejde med at uddanne medarbejderne i den sociale sektor til at kunne formidle over for borgerne helt præcis, hvordan teknologierne virker - og hvilke fordele, de understøtter.

Dermed er det ikke myndighederne og producenterne af teknologierne, der kommer med et pres om at ændre servicen, men medarbejderne i sektoren, der er med til at formidle fordelene - og selv tror på dem, hvilket ifølge Steve Carefull er afgørende.

Ifølge hans kollega George MacGinnis er det generelt en udfordring - både i Danmark og mange andre steder i verden - at der bliver tænkt for meget i udstyr.

»Har man 100 millioner kroner til et projekt, handler det ofte om at nå frem til, hvor meget udstyr, man kan få for de penge. I stedet bør man allerede i begyndelsen have fokus på, at det er en ny måde at tilbyde hjælp til folk på,« siger George MacGinnis.

Danskerne er parate

Nye tal fra Danmarks Statistik, indsamlet på vegne af Digitaliseringsstyrelsen, viser da også en høj grad af parathed til at bruge velfærdsteknologier til at klare sig, hvis de skulle komme i en situation, hvor de for eksempel får behov for hjælp i hjemmet eller behandling for kroniske lidelser.

77 procent svarer, at enten »ville eller helt sikkert ville« bruge velfærdsteknologi til at klare sig selv mere i hverdagen. 17 procent svarer »måske«, mens seks procent afviser muligheden.

Samtidig viser tallene fra Danmarks Statistik, at danskerne overvejende mener, at digitale og teknologiske velfærdsløsninger er den rigtige vej til at opnå en bedre offentlige service i fremtiden. 47 procent forventer, at den offentlige sektor vil blive bedre ved øget brug af velfærdsteknologi i fremtiden. 24 procent forventer, at den vil blive uændret, mens 26 procent vurderer, at den vil blive dårligere.

Netop på området telemedicin har IT-virksomheden KMDs analyseafdeling i samarbejde med videncenteret CEDI og Lungeforeningen foretaget en undersøgelse blandt danske KOL-patienter samt læger, sygeplejersker og kommunale sundhedschefer.

Heri svarer 70 procent af KOL-patienterne i undersøgelsen, at de i ringe grad eller slet ikke er bekymrede for, om de vil kunne finde ud af at betjene de telemedicinske løsninger. Ligesom 52 procent af patienterne vurderer, at telemedicin i høj grad kan medvirke til en øget grad af kvalitet i behandlingen, mens 22 procent svarer i »nogen grad«.