Vejrrekordernes år i Danmark

Årets juli blev den næstvådeste, man har registreret i Danmark, og der er en pæn chance for, at sommeren 2007 bliver den vådeste nogensinde. I det seneste år er der slået hele 18 vejrrekorder i kongeriget.

En regnbue set søndag aften fra Berlingske Tidendes domicil i Titangade. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

11 kubikkilometer svarende til 11 billioner liter eller et 11-tal efterfulgt af 12 nuller: 11.000.000.000.000. Så meget vand er der faldet over Danmarks godt 43.000 gennemblødte kvadratkilometer landarealer siden 1. juni, og det gør samlet set årets juni og juli til den vådeste periode af slagsen, der nogensinde er registreret i kongeriget.

I de to måneder faldt der nemlig i gennemsnit 250 mm regn over landet. Den tidligere rekord er på 215 mm og fra juni-juli 1980, så der er tale om en markant overskridelse.

Vandmængderne fordeler sig med 124 mm i juni, hvilket var danmarksrekord, og 126 mm i juli, hvilket gør den netop overståede måned til næstvådeste juli, man har kendskab til. I juli 1931 faldt der nemlig hele 140 mm regn over landet.

I august skal der dermed bare falde mindst 73 mm regn, før sommeren 2007 samlet set bliver den mest regnfulde, der er målt herhjemme.

»Og det er slet ikke urealistisk, at det bliver tilfældet. Det er en rekord, der er inden for rækkevidde,« siger seniorklimatolog John Cappelen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Hvis man synes, at der oven i sluserne fra himlen også har været tale om en usædvanlig kold juli, så kan man desværre godt tro om igen. Med 15,7 grader blev den forgangne måned nemlig 0,1 grader varmere end juli-gennemsnittet, og i f.eks. 2004 og 2000 skuttede vi os i juli måned under gennemsnitstemperaturer på henholdsvis 15,2 og 14,9 grader. Men har man gåsehud i øjeblikket, så kan den måske være frembragt ved mindet om den underskønne juli i fjor, der med 19,8 grader slog alle hidtidige månedsvarmerekorder i Danmark.

Mindre sol
Til gengæld har solen af gode grunde skinnet mindre end normalt i juni og juli. Samlet set er det blevet til 390 timer for de to måneder, hvilket er 15 timer under det normale.

Den enestående store mængde nedbør over ikke bare Danmark, men store dele af det øvrige Nord-vesteuropa i de seneste syv uger skal ses i lyset af, at vi i samme periode næsten permanent har befundet os på»lavtrykkenes motorvej«, som John Cappelen formulerer det.

Syd for os har der været næsten permanent højtryk med rekordhøje temperaturer, mens et næsten uforanderligt, men særdeles kraftigt og ustabilt lavtryk har presset på den modsatte vej. Det er der i og for sig ikke noget usædvanligt i.

Det usædvanlige har været, at sommerlavtrykkene har vandet ud over væsentligt sydligere egne, end de har for vane, hvilket skyldes at det kraftigt blæsende bælte af højtliggende jetstrømme i årets sommer har taget en væsentligt sydligere kurs, hvorved bl.a. Storbritannien, Tyskland og det sydlige Skandinavien har fået de ustabile luftmasser lige i hovedet med oversvømmelser af bl.a. England og Wales og i mindre skala dele af Sjælland til følge. I Hillerød-området f.eks. har man fået omkring 400 mm regn i de seneste to måneder.

Men der er håb forude. I de kommende dage venter meteorologerne stort set ingen nedbør, og næste weekend tegner særdeles solrig med temperaturer på op til 25 grader søndag.