Var Snehvide en ægte historie?

Filmen »Snow White and the Huntsman« får premiere i disse dage. Eventyret stammer fra brødrene Grimms eventyr. Men vandrehistorien om Snehvide har muligvis rødder i den virkelige verden.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I denne uge har filmen »Snow White and the Huntsman« premiere. Filmen har Kristen Stewart, Chris Hemsworth og Charlize Theron i hovedrollerne. Historien om Snehvide og dværgene blev udgivet af brødrene Grimm, der indsamlede tyske folkelige historier, og den blev siden med Walt Disneys filmfortælling til en populær historie i hele verden. Jacob og Wilhelm Grimm udgav i 1800-tallet - sammen med mange andre eventyr- og vandrehistorier - fortællingen om Snehvide og de syv dværge. Det var ofte historier, der var bevaret gennem en mundtlig tradition, og som Grimm nedskrev. Brødrene udgav mere end 200 historier, og eftertiden har debatteret, hvor originale de var, og hvor meget Grimm ændrede i de historier, som de fik indsamlet. Og man har selvfølgelig også debatteret, om nogle af disse historier havde rod i virkelige begivenheder og personer.

Kærlighed var storpolitik

I 1994 udgav den tyske forsker Eckard Sander en bog »Snehvide: Digt eller virkelighed?«, hvor han forsøgte at påvise, at historien rummede elementer fra den virkelige verden. I sin bog påviste Sander, at der var mange træk, som Snehvide havde til fælles med Margarete von Waldeck (1553-1554). Hun var en adelig, der var gift med med den europæiske konge Philip II.

Kærlighed var storpolitik, og da Margarete ikke havde nogen politisk kapital at bringe med sig, så har historikere overvejet, om hun døde tidligt, fordi hun skulle skaffes af vejen af politiske grunde. I hendes samtid var der røster, der hævede, at hun blev forgivet. Man har undret sig over, at hendes testamente, der er bevaret, er skrevet som en rystet skrift.

Børnearbejdere i kulminerne

Samtidige kilder hævder, at Margaretes forhold til sin stedmor var yderst dårligt. Margarete blev tvunget til at forlade sit hjem og rejse til Bruxelles, allerede da hun var 16 år. Hendes hjemby var Wildungen, hvor der var kobberminer, og hvor der arbejdede et stort antal børn. Det er Sanders påstand, at disse mange børn var underernæret og mange døde tidligt. Sander hævder, at mange af dem på grund af underernæring ikke voksede fuldt ud og kunne forekomme at være dværge.

Der er muligvis også en anden forklaring på Snehvides opståen, for mange europæiske eventyr har elementer, der minder om Snehvides historie. Dværgene, den onde stedmoder og det magiske spejl var kendt stof i den slags eventyr. I en version fra Albanien indsamlet i 1800-tallet, bor den yndige prinsesse med 40 soldater. Hun har også en ond stedmoder og hun falder også i en dyb søvn, som er fremkaldt af en magisk ring. Så måske er Snehvide fælles europæisk mytestof.

Se trailer for filmen her: