Vi vidste i forvejen godt, at stadigt varmere havvand løber ind under den gigantiske vestgrønlandske gletsjer Jakobshavn Isbræ, hvilket får den til at kælve og smelte med stigende fart. Så sent som i august faldt der et kæmpestykke af isbræen på 12,5 kvadratkilometer – en klump halvanden gange større end Frederiksberg.

Nu står det efterhånden klart, at der er en næsten identisk proces i gang i Nordøstgrønland på den modsatte side af kæmpeøen. Hvilket er nyt og dermed ekstra bekymrende. Også her vælter havvand i stigende grad ind under en megagletsjer, hvorved der i princippet er skabt åben forbindelse mellem indlandsisen og havet på begge sider af Grønland.

Gletsjerens navn er Zachariæ Isstrøm, og den indeholder så meget is, at den helt alene vil kunne bidrage med en global havvandsstigning på en halv meter.

Isstrømmen er imidlertid begyndt at slanke sig med nærmest skræmmende hast. Et amerikansk forskningsresultat, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, viser, at i løbet af de 14 år fra 1996 til 2010 trak gletsjeren sig 3,5 km tilbage. Men fra 2011 til 2015 trak den sig yderligere 3,5 km tilbage, svarende til en tredobling af dens tilbagetrækningshastighed.

Samtidig er arealet af selve ishelfen – altså gletsjerens markante forkant i havet – reduceret med hele 95 procent i de seneste 12 år.

Forklaringen er, at havvand kan løbe langt ind under isstrømmen. Flere snese kilometer ind i baglandet hviler gletsjserens bund på sten og grus, der ligger under havets overflade og tilmed falder ned mod havbunden. Med den beskyttende isshelfs næsten totale kollaps er der dermed ingen vej tilbage for Zachariæ Isstrøm. Stadigt varmere havvand kan løbe langt ind under den, hvorved dens næsten totale afsmeltning synes ustoppelig.

Lidt nord for isstrømmen ligger en anden betydningsfuld gletsjer, Nioghalvfjerdsfjorden, der også er på effektiv slankekur i disse år – dog ikke helt så kraftig som dens sydlige nabo. Men tilsammen dræner de to gletsjere hele 12 procent af den grønlandske indlandsis og dermed så meget is, at det svarer til en global havvandsstigning på hele 1,1 meter.

Det kan næsten ikke få anden konsekvens, end at Grønland kommer til at pumpe mere smeltevand ud i verdenshavene i dette århundrede, end f.eks. FNs klimapanel IPCC har vurderet.

Klimanyheden er blot én af adskillige ret dystre af slagsen, der åbenbarer sig her bare et par uger før, at klodens nationer mødes i Paris i forsøget på at smede en ambitiøs og bindende global klimaaftale sammen. Og dermed lykkes, hvor København mislykkedes i 2009.

Den måske største af nyhederne er, at klodens middeltemperatur ifølge verdensmeterorologi-organisationen WMO i år passerer en noget ubehagelig grænse: Siden industrialderens begyndelse er gennemsnitstemperaturen nu steget med lidt over 1,0 grad på kloden.

Dermed er vi allerede lidt over halvvejs i det to-graders mål, som forskere advarer os om, at vi ikke bør overskride. For gør vi det, risikerer vi ifølge bl.a. IPCC »farlige og uafvendelige klimaforandringer«.

Den anden nyhed handler også om en klimagrænse, der nu er overskredet, blot en endnu mere symbolsk af slagsen. Ifølge flere klimaforskningsinstitutioner har atmosfærens gennemsnitlige koncentration af drivhusgassen CO2 efterhånden nået 400 ppm (parts pr. million), svarende til en stigning på 43 procent siden industrialderens begyndelse.

Det har naturligvis ikke den helt store betydning, om koncentrationen er 398 eller 401 ppm. Men når der kommer 50 eller 100 oven i, begynder det at batte noget på drivhuseffekten og dermed klimaet. Med en stigningstakt på omkring to pr. år vidner det om en verden med et voldsomt højt fossilt forbrændingsblus. Samt med en fortsat ret beskeden vilje eller evne til at gøre noget ved problemet.

Det skal Paris og det kommende COP21-møde imidlertid lave om på. Det store flertal af klodens lande har meldt deres fremtidige klimamål ind til FN før mødet, og det positive er, at alle nationer lover at skrue ned for udledningerne. Det gælder også storudlederen Kina, der ganske vist først vil toppe på emissionsfronten om 13-15 år.

Det er bare ikke nok. Ifølge FNs egne beregninger styrer verden med de aktuelle nationale udmeldinger mod en temperaturstigning på 2,7 grader i forhold til præindustrielt niveau. Andre beregninger taler om helt op til 3,7 grader.

Hvilke konsekvenser det måtte få for Zachariæ Isstrøm og Jakobshavn isbræ - og dermed bl.a. for danske kyster og havnebyers sikkerhed – tør man kun gisne om. Men det lyder vådt.