USA-myndighed kalder aflytning ulovlig

Opsamlingen af teledata i USA er ifølge kontrolorganet PCLOB ulovlig og bør ophøre med det samme, lyder konklusionen fra myndigheden i en rapport, som amerikanske medier har fået adgang til.

Siden sommerens afsløringerne af omfanget af NSAs overvågning har der været kritik af omfanget - og stillet krav om at indstille den. Et offentligt kontrolorgan PCLOB kalder nu indsamlingen af teledata ulovlig. Fold sammen
Læs mere
Foto: WIN MCNAMEE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSAs omfattende og længerevarende indsamling af telefondata er ifølge den uafhængige myndighed The Privacy and Civil Liberties Oversight Board (PCLOB) ulovlig og bør ophøre med det samme.

Det er konklusionen PCLOB, der er et uafhængigt, offentligt kontrolorgan, som arbejder for at sikre beskyttelse af privatlivets fred i landets indsats mod terrorisme og torsdag vil offentliggøre en 238-siders rapport over en gennemgang af lovligheden og værdien af NSAs dataindsamling. Det skriver flere internationale medier, efter de amerikanske medier New York Times og Wall Street Journal har fået adgang til en tidligere udgave af rapporten før offentliggørelsen.

Heri vurdere PCLOB, at indsamlingen af telefondata kun har minimal værdi i kampen mod terrorister.

»Vi har ikke identificeret et eneste eksempel, der involverer en trussel mod USA, hvor teledataindsamlingen har gjort en konkret forskel for resultatet af anti-terrorisme,« hedder det i rapporten ifølge Washington Post, der referer, at det i rapporten yderligere fremgår, at der derudover ikke er nogen tilfælde, hvor programmet direkte har bidraget til afsløring af tidligere ukendte terrorhandlinger eller afværgelse af terrorangreb.

Konklusionerne og anbefalingerne fra kontrolorganet PCLOB er ifølge nyhedsbureauet Reuters dermed mere vidtgående end den amerikanske præsident Barack Obamas.

Fredag lød det i en tale fra præsidenten, at han mener, de indsamlede data bør flyttes ud af NSAs hænder. De skal i stedet opbevares uden for NSAs computersystemer, hvor NSA først efter en dommerkendelse kan få adgang til dem. Oplysningerne skal dog fortsat opbevares, men der lød ikke er svar på, hvem der skal gøre det.