Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Google, Microsoft, Yahoo, LinkedIn, Facebook og en stribe flere amerikanske teknologiselskaber har krævet af de amerikanske myndigheder at få lov til at offentliggøre flere detaljer om de anmodninger, de får fra myndighederne om udlevering af brugerdata relateret til den nationale sikkerhed.
Kravene har hobet sig op over de seneste måneder - oven på sommerens overvågningsskandale i USA, hvor den amerikanske efterretningstjeneste NSA blev afsløret i at have adgang til datalagre hos flere internationale internetselskaber.
Nu ser det imidlertid ud til, at teknologiselskaberne får et nej til den anmodning. Det er i hvert fald opfordringen fra det amerikanske justitsministerium, skriver flere internationale medier.
Det amerikanske justitsministerium har ifølge nyhedsbureauet Reuters orienteret den hemmelige domstol »Foreign Intelligence Surveillance Court« om, at ministeriet er imod, at teknologivirksomhederne får lov til at afsløre flere detaljer om de anmodninger, de får fra myndighederne om at udlevere.
Teknologiselskaber har anlagt sager
Det sker, efter at blandt andre Microsoft, Yahoo, LinkedIn og Facebook i den forløbne måned har lagt yderligere pres på for at opnå mere gennemsigtighed - ikke bare fra teknologiselskaberne selv, men også fra myndighedernes side.
De har efter måneders forhandlinger i den forløbne måned anlagt sager mod de føderale myndigheder, fordi de netop ikke må offentliggøre antallet af anmodninger specifikt relateret til den omstridte overvågningsparagraf »Foreign Intelligence Surveillance Act« (FISA), der er mørklagt af myndighederne.
Men Microsoft offentliggjorde i sidste uge, at myndigheder i første halvår af 2013 henvendte sig i alt 37.196 gange for at få udleveret brugeroplysninger fra 66.539 brugerkonti. I 77 procent af tilfældende udleverede Microsoft »ikke-indholdsdata«, altså brugernavne og grundlæggende brugeroplysninger. I juni meddelte Microsoft, at softwaregiganten har modtaget mellem 6.000 og 7.000 kendelser og krav med henvisning til kriminalitet og national sikkerhed. Disse berører 31.000-32.000 brugerkonti.
Ud over ønsket om at opnå mere gennemsigtighed har teknologiselskaberne også argumenteret for, at de herved vil kunne levere mere korrekte informationer, end der er kommet frem i forbindelse med sommerens afsløringer af overvågningsskandalen i USA.
Det amerikanske justitsministerium argumenterer ifølge The Huffington Post svaret med, at den type informationer ikke bør offentliggøres.
»Den slags information ville være uvurderlig for vores konkurrenter, som herigennem kunne udlede et klart billede af, hvilke retningerne regeringens overvågningsindsats rettes mod, og hvordan dens overvågningsaktiviteter ændres over tid - herunder hvornår regeringen igangsætter eller udvider overvågningsindsatsen, der involverer leverandører eller tjenester, som modstanderne tidligere anså for sikre at anvende,« lyder svaret fra det amerikanske justitsministerium ifølge The Huffington Post.
Afsløringer bid for bid
I ugerne efter de første afsløringer af omfanget af overvågning begyndte flere af de amerikanske teknologivirksomheder at løfte sløret for antallet af anmodninger om adgang til brugerdata, de har modtaget fra myndighederne, ligesom flere af dem efterfølgende er fulgt op med flere data i såkaldte gennemsigtighedsrapporter.
Heri har de fået lov til blandt andet at fortælle om, hvilke lande anmodningerne er kommet fra, hvordan der er blevet afvist eller imødekommet, og om der er tale om såkaldte »non-content data« eller data skabt af brugerne.
Fra teknologiselskabernes side har argumentet været, at internetbrugere skal vide mere om, hvilke data offentlige myndigheder anmoder om adgang til hos internetselskaberne - og hvordan de specifikt er relatere til den nationale sikkerhed.
21 lande anmodet om at frigive informationer
I den forløbne måned indgav en gruppe af forkæmpere for privatlivets fred på internettet »The Global Network Initiative« med opbakning fra Google, Facebook, Yahoo og Microsoft ifølge nyhedsbureauet AFP en anmodning til 21 lande om at frigive oplysninger om de anmodninger, de indgiver til teknologiselskaber vedrørende elektronisk overvåning samt ved lov at tillade virksomheder løbende at informere offentligheden om de anmodninger om udlevering af data, de bliver mødt af.
Den hemmelige domstol har endnu ikke offentligt taget stilling til teknologiselskabernes anmodning.