Universets vildeste landing

Onsdag ved 17-tiden kulminerer 10 års rejse gennem solsystemet for den europæiske rumorganisation ESA: Historiens første landing på en komet kan blive en realitet. Vi guider dig gennem onsdagens vilde begivenhed 510 mio. km borte.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den kan ramme ved siden af og ende som en evig og ensom rejsende i rummet. Den kan slå sig til pindebrænde på en isblok eller ende sine dage i en dyb kløft.

Men lykkes onsdagens mission - at landsætte det køleskabsstore fartøj Philae sikkert på overfladen af den bare fire km brede komet 67P - vil det være en triumf af de helt store for den europæiske rumorganisation ESA: En spektakulær begivenhed, som selv de høje rumherrer i NASA ovre på den anden side af Atlanten vil misunde deres europæiske kolleger.

Her følger vores miniguide til den dybt komplekse manøvre, der for alvor indledes kl. 9.35 dansk tid med, at moderskibet Rosetta frigør Philae på en nøje beregnet position knap 20 km over kometen.

Læs Lars Henrik Aagaards reportage fra ESAs kontrolcenter

På grund af tidsforsinkelsen til Jorden, godt 28 minutter, er der ikke mulighed for at gribe ind i begivenhederne i den sidste time før frakoblingen. Der er 511 mio. km fra Jorden og op til Rosetta og kometen.

Philaes nedstigning og landing

  • Kl. 7.00 onsdag (dansk tid): Moderskibet Rosetta indleder nedstigning mod komet 67P.
  • Kl. 8.35: Sidste chance for at afbryde landingsforsøget fra ESAs kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland.
  • Kl. 9.35: Knap 20 km over kometen frigøres landingsfartøjet Philae fra sin udvendige placering på Rosetta og begynder at dale ned mod kometen med en hastighed på ca. én meter pr. sekund. Rosetta sender radiosignal om succesrig frigørelse til Darmstadt.
  • Kl. 10.03: Efter godt 28 minutters rejse gennem rummet når signalet Jorden.
  • Kl. 10.15: Rosetta ændrer kurs og går i kredsløb om kometen for at opnå optimal radiokontakt til Philae og landingsstedet. Imens udfolder Philae sine teleskopben og vender sig mod kometen ved hjælp af indbyggede gyroskoper.
  • Kl. 11.30: Radiokommunikation mellem Philae og Rosetta er etableret.
  • Kl. 13.00: Philae tager billeder ned mod kometen og op mod Rosetta. Data transmitteres til Rosetta og Jorden. I Darmstadt begynder man at kunne afgøre, om Philae rammer landingsområdet eller ej.
  • Kl. 16.30 (ca.): Landing i kometlandskabet Agilkia. Straks ved touch down affyres to harpuner ned i kometens isoverflade, ligesom skruer under teleskopbenene vil forankre Philae til overfladen. Landingsbekræftelse sendes til Rosetta.
  • Kl. 17.00 (eller derefter). Darmstadt modtager bekræftende signal om landing på Komet 67P. Er alt godt, tager Philae panoramabillede af kometlandskabet og sender det til Jorden.

Se videoanimation af landingen her

Landingsområdet

Det udpegede landingsområde ved navn Agilkia ligger øverst på det mindste af kometens to markante fremspring. Det er ca. én kvadratkilometer stort, svarende til 1/25 af hele kometens areal. Selv om området er relativt fladt, er der enkelte farefulde "kampesten" og dybe spalter, som Philae kan falde ned i.

Læs også: Nu skal Europa skrive rumfartshistorie

På sit bredeste sted er Komet 67P ca. 4.100 meter lang - lidt større end Japans Mount Fuji. Dens samlede vægt er ca. ti milliarder ton. Det lyder af meget, men vægtfylden er så lav, at kometen ville kunne flyde på et ocean på Jorden. Det skyldes, at den overvejende består af porøs is, iblandet "snavs". Kometnedslag i Jordens barndom kan have skabt vores oceaner og har måske virket som katalysator for livets opståen.

Philae er udstyret med adskillige instrumenter, herunder en boremaskine, der kan tage prøve af kometoverfladen og "bage" dem i en ovn for at bestemme den præcise sammensætning.

I marts næste år vil kometen være så nær Solen, at Philae ventes at brænde sammen. Men fra sit kredsløb vil Rosetta fortsætte sine studier af kometen frem til slutningen af 2015.

B.dk følger begivenhederne onsdag, men du kan også følge med direkte på ESAs hjemmeside.

Infografik: En milepæl i rumfartshistorien