Unge skal overtales til digital post

Der har længe været fokus på, at ældre skal have hjælp til at blive klar til digital kommunikation med det offentlige fra 1. november. Men også blandt unge, der ellers er kendt som digitale indfødte, kræver det en ekstra indsat at få dem med på vognen.

Selvom unge borgere ofte betegnes som digitale indfødte, kræver det overtalelse at få dem med på kravet om digital kommunikation med det offentlige fra 1. november, hvor alle danskere skal have oprettet sig som brugere af digital post. Lige nu sætter både kommuner og Digitaliseringsstyrelsen ind med kampagner og initiativer, der skal få flere unge med. Fold sammen
Læs mere

For teenageren Mikkel går det helt galt, fordi han ikke har styr på digital post. Han er blot en karikeret figur i en animationsfilm, men er skabt for at gøre opmærksom på, hvorfor det er en god idé for unge over 15 år at få styr på den digitale kommunikation med det offentlige.

En dag har Mikkel overset en bøde for at køre på cykel uden lys, fordi han ikke havde styr på sin digitale postkasse. Heldigvis hjælper mor og far med at betale, mod at han går ud med reklamer sammen med sin far hver weekend. Men Mikkel glemmer også at tjekke sine skatteinformationer, og han får ikke søgt ind på gymnasiet i tide.

Fra 1. november skal alle danskere over 15 år have en digital postkasse, hvis de ikke hører til gruppen, som har mulighed for at blive fritaget.

Ligesom for Mikkel fra animationsfilmen skal unge dermed også vænne sig til at kommunikere digitalt med det offentlige. Og det har vist sig at kræve en større indsats, end man forventede.

Det har undersøgelser konkluderet, og nu har flere kommuner landet over været nødt til at sætte særligt ind over for den målgruppe – bl.a. med undervisning og orientering på skoler og gymnasier. Ligesom Digitaliseringsstyrelsen for nylig har igangsat en kampagne særligt målrettet unge.

Seneste opgørelse af tilmeldinger til digital post viser da også, at aldersgruppen 15-24 år med 43,6 pct. halter efter både på den samlede andel af tilmeldte på 57,5 pct. og efter aldersgruppen 65-74-årige, hvor 59,2 pct. har taget digital post til sig.

Digitaliseringsstyrelsen peger selv på, at der blandt unge er en opfattelse af, at digital post ikke er relevant for dem, og at det kan hænge sammen med, at de ikke har haft så mange anledninger til at kommunikere med det offentlige.

Selvom unge generelt er sløve til at få oprettet en digital postkasse, har der blandt de 18-25-årige udbredt sig en større accept af udsigten til fuld digital kommunikation med det offentlige i 2015. Ifølge kortlægningen af IT-brugen i Danmark »IT i praksis« fra Rambøll og Dansk IT baseret på interview i foråret og offentliggjort i august, siger 63 pct. i aldersgruppen ok til fuld digitalisering – mod 45 pct. i 2011.

Den uheldige unge fyr Mikkel, som overser flere henvendelser fra det offentlige, fordi han ikke har styr på bl.a. digital post, er udviklet som et led i et projekt i Aarhus Kommune, hvor der er blevet udviklet et nyt undervisningsmateriale på digitalabc.dk til udskolingselever. Det har elever fra 8.- og 9.-klasser medvirket til, og ifølge projektleder Helene Bruhn Schvartzman har de fleste spørgsmål herfra vedrørt, hvorfor det er relevant for dem.

»Det handler ikke om mediet eller teknikken i digital kommunikation med det offentlige, men om sproget, formen og skemaerne, der kan få dem til at give op på forhånd, fordi de ikke kan gennemskue hensigten, eller hvad de forskellige ting betyder,« siger hun.

For de fleste unge er kommunikation med det offentlige en abstrakt størrelse, og det handler ifølge Helene Bruhn Schvartzman om at få den bragt ind i deres liv på en mere nærværende måde – bl.a. med eksempler som busbøder, biblioteksbøger og mere nærværende ting fra deres dagligdag.

»Det er en bred antagelse, at alle mennesker er klar over, at digital post fra det offentlige er vigtigt. Men det er slet ikke nærværende for de unge på samme måde, og de bruger digitale medier på en måde, der i langt højere grad går ud på her-og-nu-dialog og sociale mødesteder. De sætter sig ikke ned og tjekker deres indbakke,« lyder det fra Helene Bruhn Schvartzman.

Hos den tværoffentlige udviklingsenhed MindLab, der involverer borgere og virksomheder i at skabe bedre offentlige løsninger, forklarer programleder Runa Sabroe, at bedre digital kommunikation mellem unge og offentlige myndigheder generelt handler om at overkomme de unges blokering over for »blanketsproget«.

Tilbage i 2010 var det også i fokus i et projekt hos Skat, der gik ud på at undersøge, hvorfor unge, der ellers typisk betegnes som digitalt indfødte, fyldte godt op i de fysiske køer hos Borgerservice for at få hjælp til at benytte Skats digitale løsninger.

»Der var en forventning om, at unge, der jo var født med en mus i hånden og vant til at bruge Facebook, ville have let ved at kommunikere digitalt med det offentlige. Men dér, hvor de er vant til at navigere, er det et helt andet sprog, der bliver talt,« siger Runa Sabroe.

Hun henviser til, at det samtidig er kendetegnende for unge som målgruppe for digital kommunikation med det offentlige, at de har meget lidt erfaring med at være i kontakt med offentlige myndigheder generelt. Det medvirker ligeledes til at skabe en usikkerhed. Hos Skat blev der efter undersøgelsen da også lanceret en særlig hjemmeside målrettet unge på skat.dk/unge

Flere kommuner har sat ind for at få den unge målgruppe til at melde sig til digital post som blandt andre Greve Kommune, hvor andelen af tilmeldte i alderen 15-24 år er størst med 53,4 pct. I Aarhus Kommune har 52,4 pct. i aldersgruppen tilmeldt sig, mens det i henholdsvis Odense Kommune og Københavns Kommune er 48,8 pct. og 47,8 pct. af unge i aldersgruppen 15 til 24 år, der har tilmeldt sig digital post.